EnLykkeligTid

har været hele Kolonier af de slemme Fisketyve,

t. Eks. paa Høvdingsgaard, der da ejedes af Asses?

sor

O b elitz ,

men ved Overberg var de sjeldne, der?

for var det en stor, stor Dag, da den sølvgraa Fugl

blev baaret hjem.

Men Sælhunden fik vi aldrig, endskønt vi vovede

os saa langt ud, at vi selv var ved at gaa til Søs

baade med Hest og Vogn, da vi til Slut jagede ud

i Vandet.

. . . Det, at

S o p h u s B a u d i t z

var Jæger, at han var

fortrolig indtil de mindste Enkeltheder med Livet

i Naturen paa alle Aarstider, har jo i saa høj

Grad præget hans Værker. Men de ensomme Jagt?

ture betød dog især noget for ham. Naar han

strejfede rundt under aaben Himmel, naar han sad

paa Andetræk eller lyttede efter Spoverne højt oppe

i Luften, da udformede han sine Bøger, da spandt

han de Traade, der saa let og elegant holder Ram?

men sammen om Fortællingkredsen.

Og naar han saa kom hjem fra saadan en Jagt?

tur, man skulde tro dødtræt, satte han sig til Skrive?

bordet og kunde blive dér til over Midnat.