30 / 154
25
Herred med Frederikssund, havde ganske vist min
Moders Forældre tidligere boet om Sommeren, og i
Færgelunden havde min Fader og Moder de dyreste
Minder fra Forlovelsestiden. »De Forlovede«, som de
jo stadig kaldtes, holdt hvert Aar Valfart til Skoven
sammen med begge Drengene, men disse vidste, at
naar man kom til et vist Træ, der i Stammen havde
faaet indridset et
S.
og et
E.,
saa maatte de lege alene
sammen og lade Fader og Moder i Fred med deres
Minder en Stund.
Egnens Bondebefolkning havde man ikke meget,
eller rettere sagt slet intet, Samkvem med. Tiltalende
har den neppe heller været.
Jeg husker, at i Landsbyen Landerslev, der laa et
Kvarters Gang fra Højagergaard, eksisterede et For?
hold, der særlig var Fru
B e c k e r
til usigelig Pine, og
det maatte aldrig omtales i hendes Paahør, thi saa
kom hun i daarligt Humør for hele Dagen. For os
Drenge stod det i et rædselsindgydende Skær, saare
uhyggeligt, men dog ikke ualmindeligt, som det og^
saa var. I et Hus i en af Sidegaderne boede en Mand
med sin Kone; men hun var kort efter Brylluppet —
der laa en halv Snes Aar tilbage i Tiden — bleven
sindssyg, uhelbredelig,
hed
det sig. Den Gale var da
bleven spærret inde i et Kammer med Jernstænger
for Vinduet. Ind igennem en Lem i Døren blev der
stukket Mad til hende; men aldrig kom hun ud, al?
drig blev der talt til hende eller hun saa’ et Men?
neske; som et Dyr, hed det sig, levede hun, og hendes
Skrig hørtes ofte langt bort.