EnLykkeligTid

Jeg véd, at »Historier fra Skovridergaarden« i

mange Ting har som Baggrund Blegind Præstegaard

mellem Aarhus og Skanderborg, og dens Beboere,

Pastor

K n u d s e n

og hans Familie, hos hvem min Fa*

der som Barn tilbragte saa mange Ferier.

Men i Skovrideren kan jeg ogsaa glimtvis kende

den gamle prægtige Godsforvalter

B e c k e r

— iøvrigt

den vældige Jæger, Overretssagfører

C a r l B e c k e r s

Fader.

Kancelliraaden, som han altid kaldtes, efter at

denne, vel nu saa at sige helt uddøde Titel aller?

naadigst var ham tildelt, ser jeg for mig holde Siesta

efter Middag omgivet af Hundene, akkurat som

Skovrideren. Og lige som denne kunde berømme

sin Brønds klare Kildevæld, ja egentlig være over*

bevist om, at Mage til Vand fandtes ingen Steder i

Verden — ikke engang i Lourdes, om dette da

ellers havde været kendt her paa den Tid — saadan

kunde Kancelliraaden tale om

sin

Brønd, der for*

øvrigt havde rigtig Post, som det bedste ved hele

Gaarden.

Ogsaa »Skovridergaardens« Faktotum, den ejen?

dommelige Skytte

J a n o s

fra Bøhmerland, var lidt

i Familie med en lige saa mærkelig Skikkelse, der

paa en vis Maade hørte med til Højagergaard. Det

var

F r a n t s H o lm b la d ,

en Broder til den rigtige, gamle

H o lm b la d ,

Etatsraaden med Lysestøberiet, Lakfa?

brikken og Spillekortene.

Henved 40 Aar havde han vist ialt haft sit Hjem

hos Beckers. Den ene Arm havde han som ung

mistet, og Forstanden havde han aldrig kunnet rose