21 / 154
16
De tidligste Minder fra Landet knytter sig til
Horns Herred mellem Nordsjælland og Odsherred.
Her boede en Onkel til min Moder, Godsforvalter paa
»Overberg«, Kancelliraad C.
B e c k e r,
han havde sin
egen Gaard med en dejlig Have, og hvad der var
det vigtigste: overalt i den nærmeste Omegn, Over*
bergs Rivir iberegnet, kunde min Fader vandre med
sin Bøsse og sin Hund, i Moserne, gennem Skovene,
ved Stranden og paa de veldrevne Marker.
Vildtet var maaske ikke saa talrigt; men dette
gjorde egentlig ikke noget. Thi de
e n s o m m e
Jagt*
ture betød for min Fader noget helt andet — og jeg
kan tilføje ogsaa noget bedre — end for Jægere i
Almindelighed, enten saa disse maa regnes til
»Sportsskytter« eller »Køkkenjægere«. Min Fader
sagde ofte: »Heller komme hjem med tom Taske,
men saa have oplevet et Æventyr, det være nok
saa lille, end omvendt!«
Jeg véd kun faa, der havde et saa indgaaende,
minutiøst Kendskab til Fauna og Flora som min
Fader, og jeg véd slet ingen, der kunde som han
glæde sig over den mindste Bagatels Skønhed.
Og saa’ han Sporet af et Dyr, han ikke før havde
mødt paa
den
Kant, eller han hørte Vingesuset af
en sjelden Fugl eller mod Aften en ukendt Røst fra
Mosens blaanende Rør skove — ja, det interesserede
min Fader langt mere end den stolteste Vildtparade.
— Det er kun berettiget, at danske Jægere med
Stolthed nævner
S o p h u s B a u d i t z
som deres Kam?
merat. Men
J æ g e r e n S o p h u s B a u d i t z
husker jeg dog
helst fra hine Tider, hvor han i Overbergs Skov