EnLykkeligTid

Moder. Kort før sit Bryllup havde hun ligget alvor*

lig syg, og stadig kæmpede hun med Sygdom. Men

min Fader tabte aldrig Taalmodigheden, altid søgte

han at pleje og hjælpe hende. En anden Sag var,

at han mulig ved sin til Tider maaske noget for

store Omsorg kunde trætte Patienten. Jeg véd, at

min Moder ofte, med et Smil ganske vist, kunde

fortælle, at hendes Sophus sommetider havde væk*

ket hende af en dyb og sød Søvn — blot for at

spørge hende om Hovedpinen var gaaet over!

Som sagt, mine Forældre elskede deres Hjem.

Det var ikke fordi dette i de første Aar udmær*

kede sig ved saa mange kostbare eller just smag*

fulde Møbler. »Udstyret«, min Moder havde faaet,

var efter Datidens hæslige Mode, den i hvilken »Ma*

kart*Buketterne« spillede en Rolle, (af

d em

havde

vi dog ingen); men jeg erindrer et gyseligt rødt

Plyds?Salon*Møblement i »Dagligstuen«. Min Fader

havde to Stuer, et Arbejdsværelse med et smukt

gammelt Mahogniskrivebord, som han havde arvet

efter sin Morbroder, Kabinetssekretær, Konferens*

raad

F. C lem m e n ts e n ,

og »Biblioteksværelset«, der

virkede ret imponerende med sin anselige Bogsam*

ling. Paa Væggene hang gode Billeder, og Aar efter

Aar blev der anskaffet nye Ting — man havde jo

et, ovenikøbet kunstnerisk ledet, Snedkerværksted

i Baghuset, og min Fader var — hvad der iøvrigt

laa til Familien — »nævenyttig«, som man siger.

Jeg husker fra Vesterbrogade min Fader som en

evig optaget Mand. Han arbejdede ogsaa strengt.