29 / 154
24
sin Vej, var det ofte, fordi han havde en egen Evne
til at undgaa dem; han holdt, hvem han vilde det, tre
Skridt fra Livet; og blev nogen for nærgaaende, trods
advarslende Blik eller en vis Trækning af Overlæben,
som forøvrigt sjelden forfejlede sin Virkning, da var
nogle Ord, fremsat med en egen Kommandostemme,
der var trænet op gennem tidligere Generationers
befalende Officerssprog, mere end tilstrækkelige til
at give Respekt.
Som sagt, det var et roligt, stille Landliv, som
levedes i Horns Herred. En Udflugt til Jægerspris
eller syd paa til »Dejligheden«, tror jeg det hed, ved
Holbæk Fjord var Begivenhederne. En Gang hver
Sommer besøgte mine Forældre ogsaa »Svanholm«,
hvor den gamle Geheimekonferensraad, tidligere
Amtmand over Frederiksborg Amt, Baron
Bille;
B r a h e
residerede med sine to elskværdige Døtre. Og
jeg mindes som noget af det vidunderligste, jeg havde
set, et lille Miniatur Slot med Værelser og Køkken
i Svanholm Park, som Baronesserne havde leget i
som Børn.
Horns Herred laa dengang — altsaa i 80’erne —
saa temmelig »uberørt«. En gul Diligence kørte om
Morgenen tidlig fra Skibby til Frederikssund — »røde
Post«, formedelst Kuskens røde Frakke, kaldtes den
— og returnerede om Eftermiddagen. Landliggere
var et ukendt Begreb; ikke en Gang, tror jeg, var der
Turister ved Jægerspris. Paa »Færgegaarden«, der
laa ud for Frederik den 7’s Bro, som forbandt Horns