EnLykkeligTid

spurgte ganske naturligt: »Hvad mener Du med det

Dreng?« Men Knud, der af en af Tanterne paa

Højagergaard havde faaet den Forklaring, at Katten

maatte lade sit Liv paa Grund af det manglende Ben,

og nu var befriet for sine Lidelser, svarede opmun?

trende: »Jo, for saa faar Du det saa godt, Holmblad

— ligesom Katten!« Den gamle smagte lidt paa For?

slaget; men saa svarede han blot: »Sludder Dreng,

jeg skal jo ikke fange Mus!«

Livet paa Højagergaard var ellers stille og roligt.

Den ene Dag gik som den anden saa nogenlunde, en?

ten det var Foraar, Sommer eller Vinter.

Om Aftenen og om Formiddagen skrev min Fa?

der; og naar ikke han var paa Jagt, havde han hun?

drede andre Ting om Ørene. Han var Gartner, han

udstoppede Fugle og gjorde sine Jagtvaaben i Stand.

Om Vinteren lavede han Snehytter for Drengene og

spillede Dukkekomedie for hele Gaardens Selskab,

om Sommeren arrangerede han Havefester og af?

brændte selvlavet Fyrværkeri — et Talent han havde

haft lige fra Drengeaarene — altid var han Fornøjel?

sesraad, aldrig uoplagt. Kun én Ting vilde han ikke,

naar der kom Fremmede, det var tale Politik, og det

gjorde man jo jævnlig i de Tider. — »Jeg deler ikke

Folk i Højremænd eller Venstremænd, kun i hæder?

lige Folk og Slubberter — og af de sidste har jeg

gudskelov truffet saa faa!« sagde han. Han var Ro?

mantiker og Lysseer; derfor manglede han ganske

vist ikke Evnen til at kunne skelne »Slubberterne«

fra de andre, men naar han traf saa faa af dem paa