EnLykkeligTid

at vi Drenge én Gang — en Søndag — var med paa

saadan en Udflugt, under hvilken det blev en hel

Storm, saa vi maatte ty ind til Dragør, hvor de gode

Jagtherrer til langt ud paa Aftenen sad og spillede

L’hombre paa Kroen.

Imedens gik tre Damer, min Moder, min Bedste?

moder og min Moders Svigerinde, Fru

L o u i s e A u g u

stin u s,

hvis Mand var Deltager i Ekspeditionen efter

Gæs, og rystede og bævede i Dyrehaven, alt medens

Vinden tudede i Trækronerne. Min Moder fortalte

senere, at deres Trøst var, at

O b elitz ,

kendt som en

af Byens trindeste Kæmper, da umuligt, naar Skib?

bruddet havde fundet Sted, vilde synke, og at Bør?

nene da kunde »redde sig paa ham«!

Paa Borgerdydskolen — den rigtige gamle og be?

rømte Christianshavnerborgerdyd — underviste min

Fader i Dansk og Literaturhistorie.

Da jeg var fem Aar gammel, vandrede jeg med

ham derud en Dag i Midten af August, for at be?

gynde min Skolegang.

Bestyreren var Digteren

J o h a n n e s H e lm s,

hvem

jeg havde truffet i Forvejen. Flan var en fornøjelig,

frisk Mand, syntes jeg. Skønt han var ganske hvid?

haaret, forekom han dog helt ungdommelig; det skul?

de blive rart, mente jeg, at komme i Skole hos ham.

Derimod var jeg ikke begejstret ved den Tanke, at

min Fader ogsaa var Lærer derude. Uvilkaarlig var

jeg bange for, at det gode Forhold kunde forstyrres,

thi

det

var jeg klar over, allerede inden jeg havde

sat mine Ben paa Skolens Grund mellem Strandgade