EnLykkeligTid

H e e r in g

var ogsaa en prægtig Mand og en dygtig

Lærer. Historie og Geografi underviste han i; men

det var ikke alene de to Fag, man fik Besked om.

Literatur og Teater, særlig hvad der havde med det

sidste direkte at gøre, havde

H e e r i n g s

levende Inter*

esse. Som ung havde han været en talentfuld Skue*

spiller i Studenterforeningen, og han havde kendt

»de store«,

P h iste r

og andre; ofte fik vi da, medens

vi iøvrigt i Timen beskæftigede os med Asiens Sydi

havsøer eller de britiske Besiddelser i Afrika, et lille

fornøjeligt Resumé over den danske Skueplads’ HL

storie; eller et Minde om Fru

H e ib e rg ,

en af

R o s e n *

k ild e rn e

eller den særlig beundrede

P h is te r

dukkede

frem midt under Samtalerne om den spanske Arve*

følgekrig. En højt kultiveret, en ridderlig, aristokrat

tisk Personlighed var

H eerin g ,

der i hele sit Væsen

kun kunde virke som et Eksempel overfor Eleverne.

Af Ydre var han en elegant, altid smagfuldt, engelsk

klædt, Gentleman, men det Indre svarede nøjagtig

hertil, og det gjaldt for ham — ligesaavel som at

bi*

bringe Kundskaber om Geografien og Verdenshisto*

rien — at skabe velopdragne, veltænkende og hæder*

lige Samfundsmedlemmer ud af sine Elever.

J o h a n n e s H e l m s

var, som sagt, Skolens Bestyrer;

han underviste kun i de højeste Klasser, og døde —

efter at Borgerdydskolen var flyttet fra Christians*

havn til Helgolandsgade — da jeg var i 12—13 Aars

Alderen

Bedst erindrer jeg ham, naar han med sit lyse

Smil og det bølgende Haar, der var snehvidt, en For*