42 / 154
37
tet af N .N ., samt Nummer
n æ s tn e d e r s t,
da den inde?
haves af N. N.s
b e d s t e
Ven, K. K., som med en lige
saa stor Energi vaager over, at ingen gør ham Rangen
stridig her!
Og naar
L e u n in g
holdt Moralpræken for N. N. og
endte med at bruge den dejlige Vending: — Jeg for?
sikrer Dig, hvis Du ikke tager Skeen i
en g a n s k e a m
den H a a n d ,
gaar det galt! — Ja, da tænkte man uvil?
kaarlig over, hvor mange Hænder egentlig N. N.
havde at vælge imellem.
. . . En Dag optraadte »en ny Dreng«, der nu har
et af de største Navne indenfor Europas Skuespiller?
verden. Drengen var altsaa
P o u l R eum evt,
mellem
fjorten og femten Aar den Gang.
Han var just hjemkommen fra et ærefuldt Marine?
togt, idet han som frivillig Lærling ombord paa »Hel?
goland« havde været med til, i den engelske Kanal, at
repræsentere Danmark ved Dronning
V ic to v ia s
tres?
aarige Regeringsjubilæum. Krigsskibe fra Alverdens
Sømagter havde nemlig ligget dér for at gøre Stads
af den høje Dame.
L e u n in g
gav Poul den sædvanlige Lektie, og Dren?
gen valgte sig straks i Klassen en Plads — saaledes
som Opfordringen lød paa — og Pladsen blev Num?
mer
ét!
Men i det hele taget fik
L e u n in g
Glæde af sin
nye Elev; og tillige opstod et ganske bestemt Forhold
mellem Bestyreren og
P o u l R eum evt,
et Tillidsfor?
hold kan det vist kaldes.
L e u n in g
var ikke længe om at forstaa, at Poul
uvilkaarlig blev sin Klasses absolutte Fører; og hvor?