EnLykkeligTid

Buegangene, men ogsaa selve Ruinerne øvede stærk

Tiltrækning, ligesaavel som den store Kasse, der laa

bagved Ministerialbygningen, og som rummede »Det

kgl. Bibliotek«s mægtige Bogsamling. Der var garn

ske vist ikke noget mærkeligt ved selve Bygningen;

men -min Fader havde fortalt mig, at man én Gang,

det var flere Aar tilbage, havde troet, at det spøgede

om Natten i det gamle skumle Hus. Flere Gange

havde Folk ved Midnatstide set et flakkende Skær

lyse frem gennem Vinduerne i den ene Fløj; og ende*

lig paastod et Par Nattevandrere, at de saagar havde

observeret en mærkelig Skikkelse, indhyllet i en Bjør*

nevams, som gled forbi og forsvandt bag Reolerne.

Historierne gik saa vidt, at man til Slut indenfor

Bibliotekets Personale bestemte sig til at under*

søge Sagen. En Nat overraskede man »Spøgelset« —

og fandt en gammel Særling, der havde Ansættelse

paa Biblioteket. Ofte gad Manden ikke gaa hjem

om Eftermiddagen, og han overnattede da, indsvøbt

i en Bjørneskindspels, i en gammel Lænestol mellem

Bogskabene. Men hans Søvn maa have været urolig,

siden han en Gang imellem-maatte foretage de Rund*

ture med et tændt Lys i Haanden, der foraarsagede

hans Opdagelse.

Som tidligere fremdraget havde min Fader en

lang Arbejdsdag; men han var alligevel om Aftenen

selskabelig anlagt. Han saa’ meget gerne Gæster i

Hjemmet, og mine Forældre var ogsaa meget ude

hos Slægt og Venner.

I mine første Drengeaar omgikkes min Fader Kol*