47
Assessor Bredo Obelitz paa Jagt.
— Min uforglemmelige Ven! saadan kaldte min
Fader altid Kriminalretsassessor
Ob elitz,
efter at
denne i 1910 — flere Aar før min Fader — var af*
gaaet ved Døden.
Min Fader havde lært
B r e d o O b e litz
at kende i
Fløjesterets Justitskontor, hvor de begge som unge
juridiske Kandidater var bleven ansatte, og Venska?
bet mellem dem varede trofast, til Døden gjorde sit