53 / 154
48
Bytte. Begge var de lidenskabelige Jægere, og begge
ejede de den lune Humor og Evnen til at kunne be?
tragte deres Medmennesker i Fugleperspektiv. De?
res Afstamning var den samme: urgammel — i Dan?
mark naturaliseret — tysk Adel; og deres Ærlighed
og varme Hjerte for ringere stillede i Samfundet
— ja, heri lignede de ogsaa hinanden. En »Poet«
var ganske vist
O b e litz
ikke. Men som
J æ g e r
stod
han
B a u d i t z
nær, idet for ham Naturglæden, Jagt?
dagens Spænding og Romantik kom i første Række.
Klapjagterne dyrkede de vel begge; men det var
ikke den Jagt, som de satte højest.
En Kæmpe forekom
O b e litz
at være, en Goliath
eller Holofernes; bredbringet, før og høj, med Fuld?
skæg og Skaldepande. Men godmodig og gemytlig
kunde han se ud.
Min Fader fortalte ofte, at en Gang var
O b e litz
vandret over Knippelsbro, og dér havde han haft
et Sammenstød med en Amagervogn; Fatter og Mut?
ter sad paa Forsædet, og iøvrigt var Vognen fuld af
Amagerlandets spraglede Produkter. Sammenstødet
forløb kritisk, idet Hest og Vogn væltede, Amager?
folkene laa paa Broen og Grøntsagerne gik til Søs,
men — den mægtige
O b e litz
vandrede uanfægtet
videre ad Christianshavn til.
Lad dette være et Sagn. Men sande er de mange
Fortællinger, der ogsaa bragtes om
O b e litz
store
Godhed og Barmhjertighed overfor de Forbrydere,
han i sin Embedsstilling som Kriminalretsassessor
havde med at gøre. Af sin egen Lomme hjalp han
mange, naar de slap løs af Lovens Arm; og en egen