59 / 154
skab til hans Produktion og med særdeles velvillig
K ritik havde ud ta lt mig til ham om hans Forfatter*
skab. Min Fader truede meget ofte
Carl Møller
med, at jeg, saa
snart jeg var bleven
konfirmeret, skulde
sæ ttes i »Digterlæ*
re« hos min Ynd*
lingsforfatter, og den
Tanke satte altid
Møller
i godt Lune.
Dette skete imidler*
tid ikke; men vist
er det, at den første
Fortælling, jeg har
skrevet og faaet
try k t — det var i en
»Almanak«, jeg var
da 17 Aar, og op=
traad te, efter min
Faders bestem te Øn*
ske, under et Pseu*
Fort. Carl Møller i Bjergkostume.
d o n y m
V a r humO *
ristisk, og Forbille*
det var i hvert Fald gennemskueligt for en literær
Læser!
Carl Møller
døde 1898, og hans Efterladenskaber
var i en sjælden mønsterværdig Orden. Der fand*
tes Regnskaber over alt. Fra de tidligste Aar havde
han saaledes ført nøjagtig Bog over hver lille eller
stor Indtægt, hans Stykker, Bøger og Smaafortæl*