40 / 154
35
aarsdag kom ned paa Pladsen i Frikvarteret for at
give Maanedslov.
Dengang var jo ikke, som nu, Maanedslovdagene i
Forvejen — ved Skoleaarets Begyndelse — fastsatte
og Datoerne meddelte saavel Lærerne som Eleverne.
De var i hin Tid forlenede med en egen OverraskeL
sens Charme, som nu er tabt. Og idet
H e lm s,
efter
at have sagt nogle Ord om det gode Vejr, de grønne
Knopper — eller om Vinteren og Skøjteføret — slog
ud med Haanden og gav fri for de sidste fire Timer
— ja, da jublede hele Skolen, det var, som om en hel
lang Sommers eller Juleferie pludselig stod for Døren.
H e lm s
Svigersøn,
C h r i s t o p h e r L e u n in g
var Skos
lens første Inspektør og Lærer i de klassiske Sprog,
dog i
H e l m s
sidste Aar kan man maaske nok sige, at
L e u n in g
allerede var den egentlige Leder, og han
endte ogsaa som Rektor for »HelgolandssBorgers
dyden«.
En meget ejendommelig Personlighed, og ganske
afgjort en dygtig Skolemand og Lærer, maa man kals
de
Leun in g.
Z e u s ,
intet mindre, var hans Navn Eleverne imels
lem fra yngste til ældste Klasse. Og jeg tror ikke,
at der overhovedet har været nogen anden Lærer,
Bestyrer eller Rektor, som mere har forstaaet at inds
gyde Respekt om sin Person.
Blot Ordet: Zeus! lød paa en af Gangene under
et Frikvarter — ja, det havde en magisk Virkning!
Øjeblikkelig indtraadte den absolutte Tavshed; buk?
kende hilste man den mægtige Mand, og først naar
3*