36 / 154
31
og Wildersgade, at
S k o le n ,
den var noget ganske an*
det end Jagtudflugter i Overberg Skov. Imidlertid
fik jeg hurtig at vide, at min Fader kun underviste i
de højere Klasser, saa der var længe til, vi skulde
mødes ved Katederet.
Til at begynde med, i de første Aar, var jeg da
ogsaa væsentlig henvist til at nyde godt af Lærer?
inders Belæring. Af disse Damers Pædagogik tror
jeg ikke, jeg havde saa meget Udbytte, dog var der
én — jeg kan ikke lade være med at tilføje
stv aalen de
— Undtagelse. Jeg tænker med Taknemmelighed
paa Frøken
N i n n a H e lm s,
en Datter af Bestyreren.
Hun var et udmærket Menneske; trods sin Ungdom
ejede hun en sjælden Evne til at hævde sig, hendes
Forstand var klar, logisk, og hun formaaede at inter?
essere Børnene, saadan at hendes Timer den Dag i
Dag staar i min Erindring som Lyspunkter i Bårne?
tilværelsen. Ikke mindst husker jeg hende, naar hun
fortalte os om de nordiske Guder — meget tidlig maa
man dengang have taget fat paa Mythologien — hun
havde Billedværker med, og hun aabnede det indre
Syn for en poetisk Verden, der ganske betog mig.
Saa var hun en højt kultiveret Personlighed, der
mindst af alt var
F a g l æ r e r i n d e n
blot. Om alt kunde
hun give os Besked, selv om det ikke hørte med til
»Timen«, og endelig var hun — hvorfor ikke frem?
hæve
d e t
ogsaa —
g o d
og
sm u k .
Kun to Gange har
jeg senere hen i Livet som voksen truffet hende, med
langt Mellemrum,
d a
sagde jeg det ikke, men
nu
til?
staar jeg det skriftligt, hun var min
fø rs t e K æ rlig h e d !
Ellers interesserede Lærerinderne mig ikke. — Og