EnLykkeligTid

— Lad mig først nævne

E r n s t Ø s t r u p

C h ristia n

H eerin g.

Ø s t r u p

underviste i Zoologi og Botanik. Som

Videnskabsmand har han indlagt sig Fortjeneste ved

Diatomé*Studier, det kom nu ikke Skolen ved; men

hans livfulde, glimrende tilrettelagte Foredrag over

al Naturens Liv, der i meget lidt iøvrigt holdt sig til

Bogen, Liitkens, anskueliggjorde paa beundrings*

værdig Maade. Levende staar for mig — ja som H.

C. Andersenske Æventyr — Svend Foyens epoke*

gørende Reformationer paa Hvalfangstomraadet, de

lyrisk farvede Skildringer af Trækfuglenes Flugter

over Europa syd paa og de fantastiske Beretninger

om den uddøde Fauna.

D e t

var Naturhistorie, men

ikke den, man kunde læse hverken i »Liitkens lille«

eller »store«! Østrup var tillige Skolens Inspektør.

I et lille Kammer ovenover Gymnastiksalen, reside*

rede han — det samme den berømte

S v en n in gsen ,

som

V ilh elm B e r g s ø e

i sine Erindringer har sat et saa

karakteristisk og smukt Minde, benyttede — og her

skrev han Karaktérbøger og passede lignende Forret*

ninger. Med hele Skolen havde han saaledes at gøre,

og han var ubetinget en af de mest — for ikke at sige

den mest

populære af Lærerne. Selv om han havde

sat en Streg under et »slet« eller et »maadeligt« i

Karakterbogen, for at ikke det daarlige Vidnesbyrd

skulde undgaa den, der i Hjemmet skrev Bogen un*

der, saa nærede man ikke bitre Tanker; Østrup for*

talte jo saa morsomt om alle de Skatte, han raadede

over inde paa »Samlingen«, Skolens naturhistoriske

»Kabinet«.

Gustav Bauditz: En lykkelig Tid.