178 / 480
Ved Sammenligning a f disse to Tabeller vil det være indlysende, hvor vig
tigt det er at Lupustilfælde bliver tidligt diagnostiseret og at Behandlingen gen
nemføres energisk. Det maa her være berettiget paany at fremhæve Finsen-
behandlingens Overlegenhed over alle andre foreslaaede Behandlingsmetoder.
Der foreligger hidtil ingen Beretning om Resultater af tilsvarende Værdi, som
de her anførte. Det maa dog fremhæves, at Betingelsen for helt gode Resul
tater ikke blot er Valget af Finsens Metode, men ogsaa at denne gennemføres
med pinlig Omhyggelighed af et øvet Personale under Ledelse af en erfaren
Dermatolog, saaledes som vi bestræber os for paa Finseninstitutet, hvor der
hidtil har været alle mulige Betingelser for at gennemføre denne Behandling
efter Finsens oprindelige Idé, idet man indtil fornylig har haft et saa stort
Antal Behandlingsapparater og Sengepladser til sin Raadighed, at man har kun
net modtage alle Lupustilfælde og behandle dem saa længe, det var ønskeligt og
gennemførligt under Hensyn til Patienternes Tid.
Ser man Beretninger fra Udlandet, hvor Finsenbehandlingen ogsaa har været
anvendt, er Resultaterne desværre kendelig ringere, og det samme gælder og
saa, hvor Behandlingen ledes af Røntgenologer (Hospitalstidende Nr. 27, 1937).
Om Finsenbehandlingens Virkemaade.
Det er med alvorlig Beklagelse, at man maa fastslaa, at vor Viden om F in
sens Lysbehandling, hvad den teoretiske Side angaar, stadig er yderst mangel
fuld. Dette gælder i første Linie Lysbadet, men ogsaa i vid Udstrækning den
lokale Behandling med koncentreret Kulbuelys, Lupusbehandlingen, som vi her
beskæftiger os med. O g det skønt der har været sat adskilligt ind paa at klare
dette Spørgsmaal baade ved fysiske Maalinger og ved histologiske Undersøgelser.
V i gentager, at Finsens oprindelige Teori var, at Tubercelbacillerne blev
dræbt a f de kemiske Straaler, ultraviolette, violette og blaa, naar disse i stor
Mængde koncentreredes paa Huden. Han støttede sig bl. a. her til den Iagt
tagelse, at Lysstraaler, der har passeret et hvidt, blodtomt Kanin-Øre, Tykkel
sen opgives ganske vist ikke, endnu er i Stand til at dræbe Bakterier (bac.
prodigiosus). Imidlertid viste senere LTndersøgelser a f Finsens Elev, H. Jansen,
at dette ikke kunde holde Stik. Disse Forsøg førtes videre af H. Jansen, som
kom til det Resultat, at bac. prodigiosus lod sig dræbe ved Bestraaling med en
Kulbuelampe paa 70 Amp. og 60 Volt, naar Lyset koncentreredes med et af
Finsens sædvanlige Koncentrationsapparater med en Diameter af 8 cm an
bragt 13 cm fra Kulbuen. Bakteriekulturen anbragtes umiddelbart under H u
den (Musehud og Menneskehud), idet man ved Vandafkøling sikrede sig mod
Opvarmning (under 30 Gr.). Jansen fandt, at Bakterierne i enkelte Tilfælde
dræbes bag en Hudtykkelse paa 1,5 mm, men dog ikke sikkert længere nede
178