180 / 480
Fig. 13 a.
Fig. 13 b.
herpaa er sandsynligvis, at selve Støttesubstansen, særlig de collagene Fibriller,
næsten ikke paavirkes. (Dette betinger, at »Mærket« efter Behandlingen bliver
saa svagt udtalt.) Nogen dybtgaaende Beskadigelse af Cellernes livsvigtige Dele,
som ved Røntgen, sker ikke. Som Følge heraf lader Lysbehandlingen sig gen
tage et næsten ubegrænset Antal Gange, uden at man risikerer at gøre Skade.
Men Jansen var ved denne Udvikling, hvor han lagde Hovedvægten paa
Betændelsen i Vævet, endnu ikke kommet Kærnen i Spørgsmaalet nærmere:
»Hvordan kan man forklare, at denne saa ganske overfladiske Paavirkning kan
helbrede Lupus, som dog ofte gaar flere mm i Dybden?« Thi den iagttagelige
Lysvirkning naar jo ikke nævneværdigt mere end 0,5 mm i Dybden.
Jansen tog da sin Tilflugt til den Forklaring, at Dybdevirkningen kunde fo r
klares derved, at der skete en lagvis Destruktion af de patologiske Elementer.
Ved gentagen Bestraaling kunde man da tænke sig, at det patologiske Væ v
under de livlige Ophedningsprocesser lidt efter lidt blev bragt frem til O ver
fladen og »destrueret«.
Man vil hurtigt se, at disse Forklaringer gør et ret svævende og betinget Ind
tryk. Det er svært for A lvo r at tro, at de skulde kunne dække den haandfaste
Kendsgerning — som er aldeles ubestridelig — at 75 % af vore Lupustilfælde
bliver symptomfri, heriblandt mange kolossale, ja »massive«.
180