186 / 480
Efter dette skulde Nikkelkullet være at foretrække, idet det skulde give en
større Dybdevirkning end det rene Kul. For at faa denne Formodning bekræftet
ved direkte Forsøg, gik man samme Vej, at anstille Forsøg med hvide Kaniners
Øre, saaledes som Finsen havde forsøgt det allerede i 1896, og som bl. a. Maar
senere benyttede ved de Undersøgelser, ved hvilke han kunde paavise at Kvik-
sølvkvartslyset fra Kromayerlampen har en meget svagere Dybdevirkning end
Kulbuelyset i Finsenlampen. (Billede Festskrift 1908 Side 53.)
De Lysintensiteter fra den originale Finseninstallation, som Maar arbejdede
med, var dog ret svage, saaledes at han kun kunde brugé smaa Kaninunger af
en Vægt paa 550 gr og Bestraalingstid af V4 Time. Energien i den nye Finsen-
Lomholtlampe var imidlertid saa stærk, at man kunde bruge fuldvoksne Kaniner
af en Vægt paa 1200-— 1300 gr. Tykkelsen af 0,65— 0,8 mm paa det Parti af
Øret, som benyttedes som Filter. Forsøgene gennemførtes som Dobbeltforsøg,
saaledes at man bestraalede den øverste Del af det ene Øre med Renkul og
kontrollerede Lysvirkningen paa det andet Øre, paa et Sted, der laa længere
nede. Bestraalingstiden var 30 Minutter og begge Ører blev med Haandfladen
trykket fast op mod Trykapparatet.
Man iagttog nu følgende: Reaktionerne blev langt kraftigere end ved Maars
og Jansens Forsøg, skønt de bestraalede 60— 75 Minutter, og der kom i alle
Tilfælde en meget tydelig Reaktion paa Øre Nr. 2, selv om der kun bestraa-
ledes 15— 20 Min. Reaktionen paa Øre Nr. 1 var saa stærk, at Vævet mumi
ficerede. Det omdannedes til en tør sort Skorpe, som faldt ud og efterlod et
Hul. Men paa Øre Nr. 2 kom der ogsaa en tydelig Reaktion baade med Ren
kul og med Nikkelkul, men ved de sidste var Reaktionen altsaa betydelig stær
kere (se Fig. 18).
I Konsekvens heraf gik vi i de følgende Aar over til at behandle udeluk
kende med Nikkelkul. V i fik altid stærke Reaktioner, men der var den Van
skelighed, at disse Reaktioner snarest var for stærke, i hvert Fald blev A r
dannelsen mindre smuk, der kom hyppigere uregelmæssige Striber og Knuder
paa Grund af Hypertrofi i Arrene og man kunde ikke med Sikkerhed sige, at
de terapeutiske Resultater egentlig blev bedre. Det ligger i Sagens Natur, at
Finsenbehandling er en Behandling, som maa bedømmes paa lang Sigt. Der
maa altid hengaa flere Aar før man med Sikkerhed kan fælde en Dom 0111 en
Behandlings Egenhed og 0111 Resultaternes Varighed. V i gik derfor efter nogle
Aars Forløb tilbage til de rene Kul.
Som ofte fremhævet er det en ubestridelig Kendsgerning, at Finsenlys
behandling er en fortrinlig Behandling ved Lupus vulgaris, man tør paastaa,
at den, naar den gennemføres skoleret, har vist sig i Stand til at helbrede i
hvert Fald
SU
af alle Lupustilfælde, i hvert Fald gøre dem symptomfri for en
lang Aarrække. Ingen anden Behandling har formaaet at give Resultater, der
186