189 / 480
tilfælde. For at kontrollere dette Forhold direkte foretog vi i 1945 en større
Række Prøveexcisioner, midt i saadanne gamle Ar, som vi mente definitivt
lægte, og vi kunde i intet Tilfælde paavise lupøst Væv, kun sygdomsfrit Arvæv.
Den opstillede Hypotese maa derfor betegnes som en Nødhypotese, som man
ikke tør tillægge nogen almen Gyldighed.
V i savner stadig Svar paa, hvorfor
Finsenbehandlingen er i Stand til at helbrede Lupus i et saa stort Antal T il
fælde som Tilfældet er, ja, vi kan end ikke give Svaret paa, hvilke Straale-
omraader indenfor Spektret, der er de afgørende.
Det er her værd at pointere,
at en udbredt Erfaring har vist Finsenlysets deciderede Overlegenhed over
for Kviksølvkvartslvset, ogsaa i den Form hvori det findes i Kroinayerlampen,
hvor det ligesom ved Finsenapparatet gives under Kompression og Vand
afkøling af Huden. Eksempelvis kan jeg citere en moderne Udtalelse af Dr.
Aitken, Edinburgh (1945): »I have seen improvement brought about by this
apparatus (Kroinayerlampen), but I cannot record a cure.«
Den eneste Kviksølvlampe, som efter min Mening kan konkurrere, er den
ovenfor Side 167 omtalte Intensollampe, der brænder under et Tryk paa ca.
100 Atmosfærer.
Denne Omstændighed — Hg.lysets Svigten — udelukker Muligheden af,
at det kunde dreje sig 0111 »humorale« Processer, f. Eks. Dannelsen af visse
Stoffer i Huden under Bestraalingen, som kunde tænkes at diffundere dybere
ned i Huden og der bringe Lupusvævet til at visne eller hvilket Udtryk man
nu vil benytte.
Angaaende de histologiske Forandringer, som ledsager eller som foraarsages
af Bestraaling med koncentreret Lys baade Kulbuelys (Finsenlys) paa den
ene Side og Kviksølvkvartslys paa den anden Side, skal der henvises til Hans
Jansens klassiske Undersøgelser i hans Disputats over »Finsenbehandlingens
Virkemaade« (Gyldendal 1906), senere uddybet i Samarbejde med Delbanco
(Archiv fur D. u. S. B. 83, Side 324, 1907). Paa Institutet har Spørgsmaalet
stadig været studeret, særlig af dets tidligere Histolog, Dr. med. K. A. Hei-
berg. Der kan ogsaa være Grund til at gøre opmærksom paa Dr. Svend
Christiansens Undersøgelser, Strahlentherapie, B 159. 1937, 415, hvor han
fandt, at der ved Intensollampen sker meget kraftige og vidtgaaende For
andringer, som ligner V irkningen ved Kulbuelys adskilligt mere end hvad man
tidligere har iagttaget efter Kromeyerlys.
Som man vil se rummer Finsenbehandlingen og dens Virkemaade endnu
mange store Problemer baade af praktisk og teoretisk Art, som i høj Grad maa
opmuntre til fortsatte Undersøgelser.
I 89