I. Arsenik, som havde fundet Anvendelse ved Behandlingen af Pemfigus
(Hutchinson
1875), blev allerede forsøgt af
Duhring.
Det har siden været
det mest anvendte Middel til Behandling af D. h., og
Eliascheff
(1923)
anbefaler ved hvert Tilfælde af D. h. at anvende Arsenik gennem læn
gere Tid og i saa store Doser som muligt. Selv om Arsenikbehandlingen
i mange Tilfælde yder udmærkede Resultater, kommer der desværre ofte
Recidiv efter Behandlingens Ophør.
II. Ultraviolet Lys.
Ehrmann
(1916) indførte Behandling med Hg-Kvartslys
ved D. h., og siden har flere Forfattere angivet gode Resultater, medens
andre angiver manglende Effekt, ja endog Forværring efter Lvsbehand-
ling, ligesom Virkningen angives kun at være temporær.
III. Sulfonamider har i stedse stigende Grad været forsøgt ved D. h. — Der
foreligger enkelte Meddelelser om god temporær Virkning (
Alvares, Cas-
saux, Costello, Stevanin, Lomholt, Kaalund-J0rgensen, Møller, Park,
Barling).
Prognosen
er quo ad vitam god, quo ad sanationem dubia, dog synes der at
være en Tendens til Spontanhelbredelse (
R iecke
).
Hansen
fandt af 66 Patienter
12 recidivf ri i over 10 Aar.
EGNE T IL FÆ LD E :
I
vort Materiale indgaar 43 Patienter (21 Kvinder, 22 Mænd), der har søgt
Finseninstitutets Hudklinik i Aarene fra 1942 til 1944. Heraf har kun 4 været
hospitaliseret, de øvrige er behandlet ambulant. Det forholdsvis store Antal
Tilfælde paa den ret korte Tid tyder paa, at Sygdommen ikke er saa sjælden
som antaget.
A Idersfordelingen:
fra o— 20 Aar: 4 Patienter
- 41— 60 - :
12
—
- 21— 40 - : 20
—
>
60 - : 7
—
Diagnosen:
De Kriterier, paa hvilke vi har stillet Diagnosen, er følgende:
a)
Anamnestiske Symptomer.
Varigheden
af Sygdommen har været fra 2 Maaneder til 30 Aar, den gen
nemsnitlige Varighed har været 6 Aar og 1 Maaned. Hos 1 Patient manglede
Oplysninger om Varigheden, hos de øvrige er Fordelingen saaledes:
fra 2 Mdr.— 1 Aar: 12 Patienter
1 A a r— 2 - : 9
—
3
- —
5
~
7
—
6
- — 10 - : 6
—
- 11
- — 30 - : 8
—
i g 2




