194 / 480
Mening sandsynligt, at vi ogsaa hos denne Gruppe Patienter vilde have været
i Stand til at paavise Blærer, dersom vi havde haft Lejlighed til at undersøge
dem under tilstrækkelig mange Udbrud.
I Litteraturen er Lidelsens Polymorfi anført som et vigtigt Led i Diagnosen.
1 Modsætning hertil vil vi paa Basis af vort Materiale hævde, at D. h. ofte er
en ret monomorf Affektion, og at Diagnosen fortrinsvis bør stilles paa den
intense Kløen af lang Varighed og Elementernes karakteristiske Lokalisation.
Eosinofili
er fremhævet som et vigtigt Kriterium for Diagnosen af D. h.
Hos 40 af vore Patienter er der foretaget Blodundersøgelse med Differential-
tælling, ialt 60 Gange, og den højeste fundne Værdi er valgt til nedenstaaende
Opstilling:
o— 1 % : 3 Patienter
i 1/-— 3 % : 15 —
3V2— 5 % : 9 —
5V2— 10 % : 9 —
over 10 % : 4 —
Den gennemsnitlige Værdi er 5,36 %. De to højeste Værdier: 22 og 32 %
eosinofile Celler, er fundet hos 2 Ptt. med meget svære Blæreudbrud, hvor D if
ferentialdiagnosen overfor Pemfigus har været vanskelig.
Hvis man anser over 5 % eosinofile Celler for patologisk, vil det ses, at kun
13 af 40 viser forhøjede Værdier.
Efter vore Undersøgelser synes saaledes Eosinofili ikke at være noget værdi
fuldt Kriterium for D. h.
V i har ikke foretaget Jodkaliumprøve.
Behandling:
De Behandlingsmetoder, vi i dette Materiale har forsøgt, er Arsenik, Lys
bade og Sulfonamider.
Arsenik
er ordineret som Tablettae Arsallyl (Leo), der indeholder Calcii
allylarsinas 1 ctgr. pr. Tablet; der er heraf givet 1 Tabl. X 2 stigende til
2 Tablet X 3 dgl. i 1 Maaned. Der er givet en eller flere Kure efter dette
Skema.
Lysbade
er hovedsageligt givet som Kulbuelysbade, enkelte Patienter har dog
faaet Hg-Kvartslys. Der er givet universelle Lysbade 3 Gange ugentligt i ca.
3 Maaneder.
Sid fonamider:
V i har forsøgt Sulfanilamid, Sulfathiazol og Sulfapyridin,
men er blevet staaende ved det sidste Præparat, som efter vor Erfaring yder
de bedste Resultater, formentlig paa Grund af sin langsomme Udskillelse. V i
194