uden raader vi endnu ikke over en form for allergometri, hvormed vi kan
justere de hyppige svingninger i en allergisk organisme med tilstrækkelig sik
kerhed, og vi er derfor ved bedømmelsen af behandlingsresultaterne henvist til
at lade os lede af vort eget skøn og af patienternes udsagn.
V i vil her paa basis af 45 patienter diskutere effekten af solterapi og kulbue-
lysbade paa Besniers prurigo, sammenligne de opnaaede resultater og med
udvalgt billedmateriale demonstrere, hvad der kan opnaas ved behandlingen.
Et af sygdommens karakteristiske kendetegn er det svingende forløb med
exacerbationer paa bestemte aarstider, saaledes at svingningerne er ret ens
artede fra aar til aar hos det enkelte individ, naar pt.s levevilkaar iøvrigt er
uforandrede, et forhold som ofte kan henføres til sygdommens allergiske natur,
idet vi hos disse patienter i et ikke ringe antal tilfælde kan paavise overfølsomhed
over for luftbaarne allergener, hvis concentration i luften er aarstidsbestemt.
Forfatteren har i aarene 1944 og 1945 undersøgt ca 150 patienter med
prurigo Besnier. Nærværende undersøgelse omfatter de første 45 patienter,
hos hvem sygdomsforløbet var et saadant, at man kunde faa sikre oplysninger
om aarstidernes indflydelse enten anamnestisk eller ved egen observation.
Hos disse 45 patienter fandt vi, at
24
bedredes om sommeren
( 1 1
angav
endog fuldstændig symptomfrihed,
12
forværredes om sommeren, og 9 var
upaavirket af aarstiderne.
For straaleterapien er det da af interesse at undersøge, om det er sommerens
stærke sollys, der har den gavnlige respektive skadelige virkning paa sygdom
men. Undersøger vi først de patienter, hos hvem symptomerne mindskedes
eller fuldstændig svandt i sommermaanederne, kompliceres problemet ved, at
solbade her i landet oftest er kombineret med strandbade, og det er vanskeligt
at afgøre, hvor meget der kan tillægges solstraalernes indvirkning, og i hvor
høj grad saltvandet kan opfattes som terapeutisk faktor.
A f de
24.
patienter angav 9 bedring under kombinerede sol- og strandbade og
11
bedring under solbade alene, medens der hos
4
børn paa 2, 4, 5 og 8 aar
var indtraadt bedring i sommermaanederne, uden at børnene havde været ved
stranden eller forsætlig i behandlingsøjemed havde været udsat for sollyset.
Alle disse 24 patienter er undersøgt med cutanprøver, og der fandtes positivt
anslag over for pollen i 5 tilfælde, men kun i eet tilfælde manifesterede allergien
sig klinisk, nemlig som høfeber, hvorimod hudlidelsen ogsaa hos disse 3 pa
tienter bedredes i sommermaanederne trods pollenallergien.
Naar vi dernæst undersøger de
12
patienter, hos hvem symptomerne forvær
redes om sommeren, vilde det paa forhaand falde naturligt, 0111 vi i denne
gruppe fandt, at størstedelen var lyssensible, og saaledes kunde antage sollyset
for den skadelige faktor. Dette er imidlertid
ikke
tilfældet.
2 0 0




