201 / 480
Blandt de
12
patienter fandtes kun j lyssensible, hos hvem solstraalerne for
værrede lidelsen. Hos
6
var hudsymptomerne upaavirket af solbade, men patien
terne var tolerante over for solens paavirkning og pigmenteredes godt, og hos
5 patienter havde sollyset en gavnlig indflydelse, naar symptomerne var blusset
op ved sommerens begyndelse.
Det maa herefter være indlysende, at det, bortset fra de 3 lyssensible patien
ter, ikke kan være sollyset, der er den direkte aarsag til symptomernes opblus
sen. Derimod fandt vi ved cutanprøverne hos disse patienter, at
8
gav meget
kraftige reaktioner med luftbaarne allergener, idet 7 gav positive reaktioner
med pollen og
1
slog meget kraftigt an paa svampesporer. Blandt de 7 pollen
allergikere manifesterede allergien sig klinisk i
6
tilfælde enten som høfeber
anfald med samtidig forværring af hudsymptomerne eller som opblussen af
hudlidelsen alene i nærheden af hø, paa græsmarker o. 1.
Blandt de 9, hvor hudsygdommen holdt sig uforandret om sommeren, fandtes
2
pollenallergikere, hos hvem allergien kun var manifest hos den ene og det i
form af høfeber og asthma.
Det essentielle af denne undersøgelse bliver da: 1. hos
23
af 45 patienter
konstateredes
gavnlig indflydelse af sollyset paa sygdommen,
2. hos 3 af 45
patienter konstateredes
forværring af sollyset,
3. hos
6
af de
12
patienter, der
forværredes om sommeren, kan
forværringen skyldes pollenallergi.
A f de 45 patienter er
2 j
behandlet kortere eller længere tid med kulbuelys-
bade, idet det paa grund af pladsforholdene har været nødvendigt at begrænse
ordinationen til de sværeste tilfælde og til de patienter, hvor sygdommen i læn
gere tid har vist sig refraktær over for anden terapi.
Blandt de
27
behandlede patienter iagttoges bedring eller fuldstændigt svind
af symptomerne i 17 tilfælde, 9 var upaavirkede, og i
1
tilfælde indtraadte
forværring.
I de tilfælde, hvor sygdommen paavirkes gunstigt af behandlingen, svinder
kløen og dermed de objektive forandringer forholdsvis hurtigt, i de fleste til
fælde allerede efter 4— 6 behandlinger, og pt. kan derefter holdes symptomfri
eller næsten symptomfri under fortsatte lysbade, idet vi i almindelighed a f
bryder behandlingen efter 30— 40 bestraalinger for at undgaa den excessive
træthed, som kan blive følgen af overdosering. Iøvrigt bør behandlingens varig
hed, navnlig for de ældre, udpræget kroniske tilfældes vedkommende, indrettes
efter aarstidssvingningerne, saaledes at behandlingen sætter ind kort efter
symptomernes opblussen og fortsættes indtil et par maaneder, før der efter
patientens erfaring indtræder spontan bedring. Paa denne maade er det muligt
selv ved alvorlige tilfælde at gøre tilstanden taalelig for patienterne gennem
mange maaneder af aaret. Saafremt sygdommen ikke er aarstidssvingende, ind
træder der oftest recidiv 2— 3 uger efter behandlingens ophør, et forhold, som
2 0 I