FinsenInstitutet

sibilisering, 4. symptomatisk terapi. Enhver af disse behandlingsmetoder har sine

ivrige forkæmpere, et forhold, der delvis kan henføres til sygdommens karak

teristiske tendens til periodisk spontan bedring, som, naar den indtræder i til

slutning til behandlingen, krediteres vedkommende terapiform.

Vi har i de sidste par aar paa Finseninstitutets dermatologiske afdeling gjort

os anstrengelser for at lede terapien af Besniers prurigo ind i mere rationelle

baner, idet vi med henblik paa specifik desensibilisering har udvidet vore labora

torieundersøgelser for i flere tilfælde end tidligere at kunne identificere det for

patienten skadelige allergen. V i har herunder følt os opmuntret af resultater fra

Amerika, men den polyvalente allergi, som karakteriserer mange af disse patien

ter, tvinger os stadig i langt de fleste tilfælde til en alsidig symptomatisk terapi

for at lindre den ulidelige kløe.

Hospitalisering bringer almindeligvis let alle symptomerne til at svinde, men

desværre recidiverer kløen oftest aldeles omgaaende efter udskrivningen, og

desuden er, det antal senge, der kan stilles til disposition overordentligt beskedent

i forhold til det antal patienter med prurigo Besnier, der henvises til behand

ling paa den dermatologiske klinik.

Hvad symptomatisk straaleterapi angaar, er saavel grænsestraaler og røntgen

straaler som lysbade velegnede midler til at lindre kløen og derved bringe de

medfølgende hudforandringer paa retur, men anvendelsen af de to førstnævnte

straaleformer begrænses af den udtalte kronicitet, der præger sygdommen, saa-

fremt den persisterer ud over pubertetsaarene. Det vil være velkendt, at be

handlingen med kulbuelysbade indtager en præferencestilling paa Finseninstitu

tets dermatologiske afdeling, men ved prurigo Besnier er indikationsrammerne

næppe videre end paa mange dermatologiske klinikker i udlandet. Angivelserne

i litteraturen om lysbehandlingens værdi ved denne sygdom varierer mellem

diametralt modsatte yderpunkter. I

Haxthausen:

»Kortfattet lærebog i hud- og

kønssygdomme« er det saaledes angivet, at »Lysbehandling bør ikke anvendes

ved prurigo Besnier, som hører til de lidelser, der oftest forværres af lys«,

medens man i

Becker & Obermayer:

»Modern Dermatology and Syphilology«

kan finde følgende entusiastiske bemærkninger 0111 terapien af prurigo Besnier

med ultraviolet lys: »If the daily exposure is made as much a part of the

daily routine as brushing the teeth, it is possible to keep a stubborn dermatosis

under control even under strenuous surroundings in our northern climate«.

Der har staaet strid 0111 det universelle kulbuelysbads effekt, og saalænge

lysets biologiske virkning er insufficient udforsket, vil lysterapiens modstandere

have god vind i sejlene, fordi det i mangfoldige tilfælde er umuligt at afgøre,

hvad der er

post,

og hvad der er

propter.

Denne skepsis kan siges at være

berettiget, naar talen er om allergiske hudlidelser, hvor virkningen kan maskeres

af spontane remissioner, sæsonsvingninger og samtidig anvendt lokalterapi. Des

199