184 / 480
fik man overhovedet ingen Virkning paa Huden trods en Times Bestraaling,
naar der blev indskudt et Filter af Kininsulfat, svarende til en 4 % Opløsning
i 1 cm’s Lag.
Ved denne Opstilling passerer alle blaa og langt de fleste violette Lysstraaler,
men næsten intet af det stærke »Cyanbaand« ved 3880 Å.
Nedsattes Kininkoncentrationen til 1 % , vil ca.
V3
af »Cyanbaandet« kunne
slippe igennem, og man fik da en lille rød Papel i Centrum af Pletten, som
svinder i Løbet af 14 Dage og efterlader en svagt brun Pigmentering. Ganske
tilsvarende Iagttagelser gjordes ved Bestraaling med den originale Finsenlampe.
A t heller ikke gulrøde Straaler havde nogen synlig Virkning, tilføjes blot for
en Fuldstændigheds Skyld.
Det langbølgede ultraviolette Lys har altsaa en tydelig, men svag Virkning.
Man maa tage Afstand fra Forfattere, som for Eks. Dr. med. A. Saugmann,
der vil frakende dette Lys enhver biologisk Effekt. Allerede de mange fore
liggende Forsøg over Sensibilisering skulde have vist dette med Sikkerhed:
de fremkalder baade stærk Rødme og Pigmentering, ja, lejlighedsvis Blære
dannelse.
Da der paa det Tidspunkt, da Undersøgelserne paabegyndtes, ikke fandtes Adgang til en
kraftig, sikker Monokromator, var man henvist til at studere Lys, der var isoleret ved for
skellige Filtre og for at faa tydelige Resultater, blev Forsøgene gjort med en Kromayer-
lampe, idet Emissionen fra Kviksølvbuen har et udpræget Liniespektrum, saaledes at
man kunde studere de to stærke Linier 313 og 366. Bølgelængden 388 studerede man
i Emissionen fra en Kulbue med Renkul. De anvendte Filtre var for 3880 Å, foruden
de sædvanlige to Farvefiltre, et Ultrasinfilter af 4 mm’s Tykkelse. For 3660 Å et Ace
tonelag af 5 mm’s Tykkelse, som absorberer praktisk talt alt Lys af en Bølgebredde paa
3130 Å. Til 3130 Å benyttedes en stærk vandig Opløsning af Nikkelsulfat, som absorberer
3660 Å, men lader 3130 Å passere.
For hver af disse tre Bølgelængder foretoges nu en lang Række Bestraalingsforsøg, idet
man undersøgte gennem hvor tykke Lag af Hud fra barberede albinotiske Mus og Rotter
den paagældende Bølgebredde endnu var i Stand til at fremkalde en let Rødme paa en
upigmenteret Underarm af et Barn. Om Enkelthederne ved disse Forsøg maa henvises til
»Bibliotek for Læger«, Juli 1930, og »Acta radiologica«, 1936, Bind 17 pg. 311 ff.
3130 Å. Endnu gennem saa tyk Hud som 0,4— 0,45 mm kunde man faa en tydelig Rødme,
ved Svind efterlodes kun en ganske svag Pigmentering. En Vanskelighed ved disse Forsøg
var, at den Hud som benyttedes som Filtre blev stærkt paavirket af længere Tids Bestraa
ling, man skiftede derfor Hud med 10— 15 Minutters Mellemrum. En Extinktionskoefficient,
respektive et Halveringslags Tykkelse, lod sig ikke beregne, fordi den stærkt biologisk
aktive Emission omkring 3000 Å ikke lod sig skille fra 3130 Å. Den dominerer ganske
Bestraaling uden Hudfilter, men absorberes totalt af tynde Hudlag.
3660 Å gav endnu en tydelig svag Rødme gennem et Hudlag af 0,5 mm’s Tykkelse, og
der efterlodes en tydelig Pigmentering naar Rødmen forsvandt. Ved Sammenligning med
Bestraaling af nøgen Hud skønnedes Extinktionskoefficienten at være ca. 2,05, Halverings
laget ca. 0,15 mm.
3880 Å . Med denne foretoges der særlig mange Undersøgelser (40), og man fandt her
en betydelig større Penetration end for 3660 Å, idet det endnu gennem en Hud af 1— 1,1 mm’s
Tykkelse kunde faa et moderat Erythem med lidt Ødem, men der maatte bestraales i indtil
I 84