Med hensyn til
kønnet
er kvinderne i signifikant overvægt, idet der findes
17 6 og 47 $, altsaa næsten tre gange saa mange kvinder som mænd (73 %
— 27
% ).
Lupuslidelsens udbredelse
varierer som sædvanligt ganske overordentligt i
det enkelte tilfælde fra en enkelt ærtstor affektion til udbredte spredte eller
sammenhængende lupomer og overfladiske ulcerationer.
Diagnosen
er hos de ny tilkomne patienter i alle tilfælde verificeret histologisk
ved biopsi med paavisning af den karakteristiske tuberkuloide struktur med
epitheloide cellehobe og strøg, Langhans’ kæmpeceller og mer eller mindre ud
bredt nekrose. For de gamle tilfældes vedkommende er diagnosen tidligere veri
ficeret paa lignende maade.
Kontroltilfælde mangler.
Alene paa grund af tilfældenes mangfoldige variationer, men ogsaa paa grund
af materialets relativt ringe størrelse er forsøg paa opstilling af en kontrol
gruppe paa forhaand opgivet. Dertil kommer, at den ledsagende hudlidelse for
mentlig spiller en rolle for den individuelle reaktion. Endelig er det afdelingens
erfaring gennem mange aar, at slimhindelupus er en lidelse med et ganske vist i
hovedsagen godartet forløb, men meget langvarig, og meget svingende i sin
reaktion overfor lokale behandlinger og med en ikke ringe tendens til uventede
recidiver.
Bedømmelsen af Tebaminvirkningen beror saaledes i dette materiale
alene paa det kliniske skøn.
Dette forhold maa formodentlig beklages, nu, hvor
statistik og kontrol er i højsædet. Paa den anden side bør den kliniske vurdering
af slige tilfælde stadig kunne have en vis interesse.
Behandlingsmaade med Tebamin.
I den største gruppe i materialet med lupus i næsecaviteten er Tebamin an
vendt som salve. Efter nogle mislykkede forsøg lykkedes det Løvens Kemiske
Fabrik at fremstille en 10 % Tebaminsalve af en passende konsistens. Denne
salve smurtes paa en fastsnoet vattampon af passende størrelse, saaledes at
næsehulen udfyldtes fuldstændigt, helst med et vist pres af salven mod den
lupøse affektion. Salvetamponen anbragtes om morgenen og lodes urørt til
næste morgen, da den udskiftedes med en ny. Tamponen generede ikke patien
terne synderligt. Nogle faa har dog klaget over en ejendommelig lugt fra salven.
I tilfælde af dobbeltsidig affektion i næsen, er dog i reglen kun een side be
handlet ad gangen, idet man skiftede side hver anden dag.
Den saaledes applicerede salvemængde varierer naturligvis meget alt efter
næsecavitetens størrelse. Man har forsøgt at faa et skøn over salvemængden
og dermed Tebamindoseringen ved at veje en række tamponer af forskellige
296




