FinsenInstitutet

ved parenteral dosering. Subjektive klager over hovedpine, træthed og rastløs

hed var hyppige ved oral behandling, men i reglen ikke til stede ved parenteral

behandling. De fandt, at koncentrationen af Promin i blodet var jævnest ved

oral dosering. Promin gaar over i cerebrospinalvædsken, men koncentrationen

er meget mindre end blodkoncentrationen, og der var iøvr. store variationer i

de faa undersøgelser.

Forfatterne advarer stærkt mod for hastige slutninger af de kliniske forsøg

og henviser til tidligere skuffelser med tuberkulinet og andre behandlinger.

Zucker, Pinner & Hyman

behandlede 12 patienter med lungetuberkulose med

intravenøs kontinuerlig draabeinfusion af Promin. Der blev givet 15— 25 gr

dagl. i løbet af 10 timer, men kun een gang ugentlig. Hos de fleste patienter

i 4 uger. De toksiske symptomer var smaa: feber, let appetitløshed, træthed

og hæmoglobinfald. Een patient fik en akut hæmolytisk anæmi, som standsede,

da Promin seponeredes. Lokal venethrombose blev iagttaget hos adskillige pa

tienter, men behandlingen kunde dog fortsættes. Een patient fik en transitorisk

albuminuri. Patienterne blev observerede i 4— 7 maaneder. 3 patienter døde i

løbet af denne tid henholdsvis 2 og 5 og 8 uger efter behandlingens paabegyn-

delse. Alle patienter var daarlige liv. Der iagttoges ingen sikker virkning af

Prominbehandlingen. Hos een patient kom der dog uventet opheling af en

tracheo-bronchial ulceration.

Tytter & Lapp

meddelte i 1942 resultaterne af Prominbehandling hos 10

patienter med forskellige tuberkuløse abscesser og fistler, som til dels havde

bestaaet i mange aar. De anvendte Promin lokalt i en 5— 20 % opløsning i tra-

ganth. Resultaterne angives som noget usikre. Dog var det klinisk tydeligt,

at bedringen var hurtigere end med de tidligere anvendte metoder. I eet til

fælde, hos en patient med 3 abscesser forskellige steder var resultatet endog

forbavsende, idet abscesserne helede op i løbet af 2 uger efter Prominbehand-

lingens begyndelse. Der blev kun smaa fibrøse rester tilbage. Forfatterne mener,

at deres resultater retfærdiggør mere omfattende forsøg. De henleder især op

mærksomheden paa de tuberkuløse halskirtler med begyndende henfald som et

emne for Prominbehandlingen, idet denne sygdom kan behandles ambulant og

operative indgreb muligvis undgaas.

I 1943 meddelte

Heaf, H erford, Eiser & Franklin

i Lancet deres resultater

af Prominbehandling hos 14 patieter med lungetuberkulose, 4 patienter med

larynxtuberkulose og 1 patient med nyre-blæretuberkulose. Doseringen var oral

i 13 tilfælde med 0,2 gr 3 gange dagligt i de første 14 dage, derpaa 0,4 gr

3 gange dagligt i de følgende perioder. Doseringen var kontinuerlig i 14 dage,

hvorpaa der blev indskudt en hvilepause paa 8 dage o. s. v. De fleste patienter

blev behandlet i 6 uger. I 2 tilfælde blev der givet Promin intravenøst dagligt.

Begyndelsesdosis var da 1,2 gr, senere 2,4 gr. Den totale indgift af Promin

293