298 / 480
varierede hos patienterne mellem 8,4 gr— 96,8 gr. Den oversteg 30 gr i 16 til
fælde. Prominkoncentrationen undersøgtes ugentlig i blod og urin. Antallet af
røde og hvide blodlegemer blev talt ved begyndelsen og slutningen af behand
lingen, og i 9 tilfælde foretoges der ugentlig en fuldstændig blodundersøgelse.
Den højeste blodkoncentration af Promin var ved oral dosering 4,4 mg %.
Denne koncentration blev naaet med en dosering paa 0,4 gr 3 gange dagligt.
Hovedmængden af blodkoncentrationer laa paa 2,5 mg %. I løbet af hvileugen
faldt koncentrationen til 1 mg %. Iøvrigt viste koncentrationen af Promin i
blodet ikke særlig nøjagtig relation til den givne dosis. Hæmoglobinprocenten
faldt i alle tilfælde. I eet tilfælde fra 78 til 47 %, i et andet fra 74 til 55 %.
Da forfatterne rutinemæssigt begyndte at give jernpræparater, saa man intet
fald. Prominkoncentrationen i urinen naaede meget højere værdier end i blodet,
undertiden mere end 100 mg %, og holdt sig om end paa et lavere niveau i
hvileugen. Den intravenøse dosering i de to tilfælde viste intet hæmoglobinfald.
Blodkoncentrationen var her gennemsnitlig 1 mg %.
Med hensyn til de kliniske resultater anføres, at af 9 tilfælde af lungetub.
viste 5 tilfælde bedring, medens de tidligere havde vist tendens til klinisk for
værring eller stationær sygdom.
A f de fire tilfælde med larynxtuberkulose blev de to behandlet i 2 maaneder
med laryngeal pulverinsufflation med en blanding af Promin, Orthoform og
stivelse. Disse to tilfælde viste ingen bedring. Det tredie blev behandlet 2 gange
dagligt i 21 dage med 50 % Promin i glycerin, som pensledes direkte i larynx.
Patienten holdt i samme periode stemmen i ro, saa den opnaaede bedring kan
muligvis skyldes andre aarsager. I det fjerde tilfælde anvendtes larynxsprav
2 gange dagligt i 18 dage med en 20 % vandig opløsning af Promin, og derpaa
pensling med en 50 % opløsning 1 gang dagl. i 8 dage. Der indtraadte her god
bedring, til trods for, at patienten ikke skaanede sin stemme i behandlings
perioden.
Forfatterne mener at alt i alt er resultaterne ubestemte, dog synes især
larynxtilfældene opmuntrende. Ogsaa nyretilfældet bedredes . . . .
Endelig behandlede
Dancey, Schmidt & Wilkie
i 1944 27 patienter med
lungetuberkulose. De gav Promin peroralt i doser paa gennemsnitligt 1,07 gr
dagligt. I 16 af tilfældene, som egnede sig for en kritisk analyse, paavistes der
en god virkning paa forløbet, naar tilfældene var friske. Nogle faa observationer
af kroniske tilfælde gjorde det usandsynligt, at disse egner sig for Promin-
behandling. Iøvrigt fandt forfatterne ikke den kurative virkning af Promin
særligt stærk, og de anser det for usandsynligt, at man kan opnaa virkning i
ethvert tilfælde. Paa den anden side vil de dog, hvis deres undersøgelser be
kræftes ved yderligere forsøg, indrømme Promin en plads i behandlingen af
lungetuberkulose, men kun som et adjuvans til andre behandlingsmetoder.
294