En endelig- Besvarelse af det opstillede Spørgsmaal er da ikke mulig paa
Grundlag af de foretagne Undersøgelser.
Det er kun muligt at give følgende delvise Besvarelse:
Ved Sammenligning med
normale Personer
finder man, at der i de Perioder
af Led- og Knogletuberculosens Forløb, hvor Stendannelsens første Begyndelse
finder Sted, virker dels Faktorer, der i Almindelighed begunstiger Stendannelse
i Urinvejene (langvarigt Sengeleje, nedsat Diurese m. m.), dels Faktorer, der
specielt begunstiger Udfældningen af de Calciumoxalat-fosfatsten, der er fundet
hos Patienterne (først og fremmest højere Calciumkoncentration i Døgnurin,
desuden forøget Oxalsyrekoncentration og Forskydning af
p h
mod alkalisk
Side).
Dette kan formentlig forklare, hvorfor disse Patienter hyppigere end
nor
male
Personer faar Stendannelse i Urinvejene.
En væsentlig Del af de nævnte Faktorer virker dog ogsaa paa Patienter,
hvor Udfældning af Sten i Urinvejene
ikke
— eller kun sjældent — finder Sted :
f. Eks. hos Patienter med svære Bløddelstuberculoser. De foretagne Under
søgelser antyder dog den Mulighed, at Calciumkoncentrationen i Urinen ikke
naar de samme Højder hos Patienter med Bløddelstuberculose, som hos Pa
tienter med Led- og Knogletuberculose. Desuden viste det sig at pH i Døgn
urin gennemgaaende var større hos Patienter med Knogletuberculose end hos
Patienter med Bløddelstuberculose. Endelig foreligger den Mulighed, at Senge
lejet hos Patienter med Spondylitis, Coxitis etc. gennemføres strengere og med
mere absolut Immobilisation end hos Patienter med Bløddelstuberculose.
Disse Faktorer kan muligvis forklare, hvorfor Urinvej skonkrementer kun
optræder hos Patienter med Led- og Knogletuberculose og ikke hos Patienter
med Bløddelstuberculose. Men en endelig Opklaring af dette Forhold vil kræve
yderligere Undersøgelse.
Paa Grundlag af de foretagne Undersøgelser er det nu muligt i store Træk
at give en Fremstilling af Patogenesen for de Sten, der fremkommer hos Pa
tienter med Led- og Knogletuberculose.
Forløbet af Stensygdommen hos disse Patienter falder tydeligt i
to Stadier:
Første Stadium
viser sig klinisk ved gentagne typiske Ureterkoliker oftest
ledsaget af Afgang af ganske smaa Konkrementer eller Krystalklumper. Der
dannes med andre Ord stadig smaa »Stenkerner« i Urinvejene. Dette Stadium
udvikler sig netop i den Periode af Knoglesygdommen, hvor patologiske Æn
dringer, der maa begunstige Stendannelse, kan paavises i Urin og Urinvejene.
Naar disse patologiske Forhold forsvinder, ophører Stenkernedannelsen. Saa-
Finseninstitutet. 19
2 8 9