294 / 480
fremt alle de dannede Smaakonkrementer nu er afgaaet spontant, er Sygdom
men hermed ophørt.
Retineres derimod een eller flere af de smaa Stenkerner, indtræder Syg
dommens
andet Stadium:
De smaa Stenkerner vil efterhaanden vokse til større
Konkrementer til Trods for, at Urinen og Urinvejene nu er ganske normale.
Dette Stadium i Stensygdommen er det bedst kendte — og det der stiller de
største terapeutiske Opgaver. Men ret beset er det blot en Følge af første
Stadium, der maa betegnes som
den egentlige Stensygdom,
— idet de pato
logiske Faktorer, der er Sygdommens Aarsag, kun virker i dette Stadium.
Denne Fremstilling viser, at Stendannelsen hos Patienter med Led- og
Knoglesygdomme foregaar i god Overensstemmelse med den Hypothese an-
gaaende den primære Stendannelses Genese, der blev omtalt i Indledningen.
Stenkernedannelse foregaar i Urin, hvori findes patologiske Koncentrations-
ændringer af en saadan Art, at Urinens Mætningsgrad m. H. t. eet eller flere
af de stendannende Stoffer bliver patologisk forøget. Disse Koncentrations-
ændringer er sotn Regel forbigaaende. Stenkernens videre Vækst foregaar sæd
vanligvis i ganske normal Urin.
Fremtiden maa nu vise, om andre Former for primær Stendannelse i Urin
vejene ogsaa foregaar i Overensstemmelse med denne Hypothese.
L IT T E R A T U R
1) Schade: Physikal. Chemie in der innere Medicin 1923.
2) Swift Joly: 7de Congress of the international Soc. of Urology 1939.
3) Randall: 7de Congress of the international Soc. of Urology 1939.
4) Johannes M eyer: Om Urinvej skonkrementernes Opløselighed. Kbhvn. 1927.
5) Archives of Surgery 31, 943, 1935.
6) British med. Journ. I, 1150, 1936.
7) Norsk Magasin f. Lægevidensk. 3, 2260, 1939.
8) J. Bone & Joint Surgery 21, 559, 1939.
9) Brit. Journ. Surg. 261,, 98, 1938.
10) J. clin. Invest.
7,
75, 1929.
11) J. biol. chem.
34,
373, 1918.
12) J. biol. chem.
28, 237,
1916.
13) J. biol. chem.
34,
119, 1918.
29O