317 / 480
Resultater.
i) De ambulante patienter.
Formaalet med undersøgelsen er at afgøre, om man paa grundlag af en
dobbeltbestemmelse af L-Z prod. kan afgøre en patients stofskifteniveau.
Materialet er inddelt i 3 grupper: 1) tilfælde med thyreotoxicose, 2) thyreoi-
dinbehandlede patienter, 3) alle de øvrige. Paa tre punktdiagrammer, fig. I, 2
og 3 er afsat middelværdi af to paa hinanden følgende resultater af stofskifte
tal og L— Z produkt. Der er lidt flere punkter end patienter idet der er regi
streret flere sæt dobbeltbestemmelser med længere tids mellemrum paa nogle
af patienterne.
Fig. 1 — patienter med thyreotoxicose — viser, at der er en ganske tilfældig
variation mellem stofskifte og L— Z produkter. Kun punktet nederst til venstre
og øverst til højre kan bevirke, at man faar indtryk af en lineær variation, men
i realiteten er der intet konstant forhold mellem de givne størrelser.
Fig. 2 — de thyreoidinbehandlede patienter: Pier gælder samme betragtning
som under fig. 1 anført. Der er ingen relation mellem Stofskiftetal og L— Z
produkter.
Fig. 3 — alle de øvrige patienter (se tabel 1). Ogsaa her ses det tydeligt, at
der ikke er nogen relation mellem de to undersøgte forhold. Man bør dog be
bemærke de to punkter yderst til højre, idet disse har et paafaldende lavt L— Z
produkt trods et højt stofskifte. Den ene patient har leucæmi og den anden
cancer.
Man har ogsaa undersøgt hver af de større sygdomsgrupper for sig, uden
herved at finde nogen relation. Det er ejheller lykkedes at finde nogen konstant
relation mellem stofskifte og henholdsvis pulsfrekvens eller blodtryksamplitude.
Det maa derfor konkluderes, at til vurdering af en given klinisk tilstand er
L— Z produktet uanvendeligt som maal for basalstof skiftet.
Fig. 1. Forholdet mellem L— Z prod. og stofskiftetal hos ambulante patienter med thyreo
toxicose. Fig. 2. Ambulante patienter behandlet med thyreoidin.
313