ved faas tre lineære kurver som vist paa fig. 4. Alle kurverne over de andre
patienter, der optegnes paa samme maade, viser ligeledes lineære relationer mel
lem de nævnte forhold. Relationen mellem stofskifte og L— Z prod. og mellem
stofskifte og puls har i de forskellige tilfælde næsten samme hældning, men
ligger i forskelligt niveau. Dette betyder, at L— Z prod. og puls hver for sig
viser stofskiftets fald under helbredelsesprocessen uden samtidig at vise noget
om stofskiftets størrelse. Relationen mellem reduceret blodtryksamplitude og
stofskifte varierer baade med hensyn til hældning og niveau. Den reducerede
blodtryksamplitude kan saaledes hverken anvendes som maal for stofskiftets
størrelse eller for ændringer i stofskiftet.
Fig. 4, 5 og 6 er eksempler paa de beskrevne forhold. Ved sammenligning
ser man, hvorledes forholdet mellem stofskifte og L— Z prod. resp. puls kan
udtrykkes ved lineære kurver, der er næsten parallele, men ligger i forskelligt
niveau, medens kurverne over forholdet mellem stofskifte og reduceret am
plitude hverken er parallele eller ligger i samme niveau.
I stedet for hos hver enkelt patient at lave en regressionsanalyse og sammen
fatte disse, har man ad grafisk vej orienteret sig i, hvad resultatet deraf vilde
blive. For hver enkelt patient trækkes middeltallet af alle maalte stofskifte
værdier fra de enkelte stofskifteværdier og tilsvarende for puls og L— Z prod.
Efter saaledes at have henført alle patienter til fælles nulpunkt — d. v. s. der
er korrigeret for niveauet — tegnes alle resultater ind i samme diagram med
de justerede stofskiftetal som abscisse og L— Z prod. resp. puls som ordinat
(resp. fig. 7 og fig. 8). Disse figurer viser, at der er en tydelig afhængighed
Fig. 7.
Justerede værdier af L— Z prod. og stofskifte hos indlagte patienter.
Ordinat og abcisse angiver afvigelser fra middeltallet.
3
16