325 / 480
c) chroniske
d) andre:
Jthromboangiitis obl. (de sværere tilfælde)
diabetiske arteriiter
^toxiske arteriiter.
arteriosclerosis obl.
thromboser
arteriovenøse fistler
<karanomalier som følge af neurotrofiske forstyrrelser
(f. ex. syringomyeli)
karanomalier som følge af visse ydre paavirkninger
(f. ex. frost).
Gruppen 2) omfatter:
universelt betingede:
a) de spastiske:
localt betingede:
Mb. Raynaud
Scleroderma
hypertensionsgruppen.
scalenussyndromet (cervicalribben,
proc. transv.)
<Jkarspasmer — kriser,
følge af traumatisk paavirkning
(f. ex. nittearbejde).
b) dilatationsgruppen:
akrocyanose (perniose ?)
erythrocyanose
erythromelalgier
polyglobuli
glomustumores (dilat. paa de a-v. anastomoser).
Dette er væsentlig de sygdomme, der kan foreligge, naar vi har en pt., som
lider af det, der altsaa som nøddiagnose kaldes perifer karlidelse.
Hvilke er da de symptomer og anamnestiske data, man bør eftersøge og
spørge om hos patienten; ja, de fleste vil maaske nok fremkomme med en alm.
fyldig medicinsk anamnese og obj. undersøgelse, men skal man lige samle,
hvad man har fundet vigtigt at faa frem, og hvad vi oftest har savnet paa
ambulatoriet ved gennemgang af praktikanternes journaler, kan det stort set
sammenfattes i følgende:
farveforandring af huden (ogsaa ved stillingsforandring og gang)
smerter, paræsthesier, følelsesløshed (handskefornemmelse)
kramper (natlige? intermitterende?)
træthedsfølelse ved gang — tænke paa pes planus!
trophiske forstyrrelser (ulcera, pigmenteringer, atrophi)
perifere arterier (rigiditet)
3 2 1