aarstid frem til den typiske tilstand med fortykket hud, ledsvulst af inter-
phalangealled, stivhed og' smerter, hvilket atter foraarsager, at diagnosen poly-
arthritis chr. p. p. hyppigt heftes paa disse ptt. Lidelsen rammer unge eller dog
yngre individer.
Hypertensions- og arteriosclerosegruppen
kan paa basis af Keith’s undersøgel
ser inddeles i 4 stadier:
1) benigne (-f- symptomer)
2) moderat forhøjet blodtryk (-=- væsentlige symptomer)
3) kendeligt forhøjet Blodtryk med kendelig arterisclerose og
begyndende vasospasmer.
4) maligne tilfælde med stærk hyptertension og veludtalte kar
forandringer.
De symptomer, der oftest frembyder sig her, er paa underextremiteterne i
form af
claudicatio intermittens,
kuldefølelse, natlige kramper — kort sagt hele
det billede vi møder hos arteriosclerotikeren. Mærkværdigt ofte for en saadan
universel lidelse er symptomerne ensidige, eller dog langt overvejende ensidige
paa en enkelt extremitet i hvertfald til at begynde med.
Localiserede spastiske forandringer af karrene i en overextremitet kan hid
røre fra
cervicalribben
og maa, selv 0111 therapien er chirurgisk, indgaa i ens
overvejelser, saa meget mere, som diagnosen jo vil blive en skænket ved
x-foto.
Spastiske kartilfælde som følge af traumer (localt) er beskrevet af Morton
og Scott og skyldes efter disses undersøgelser locale intimalæsioner. Fænomenet
er især kendt fra nittearbejde og arbejde med pneumatiske cementbor, hvor
man kan møde fuldstændige Raynaud-lignende tilfælde.
Endelig har Riesman beskrevet en række tilfælde af ganske kortvarige spa
stiske karkriser i extremiteterne ledsaget af krampagtige smerter. Disse tilfælde
maa antagelig være analoge med de fra cerebrum’s kar kendte tilfælde, hvor
man kan iagttage momentane svimmelhedstil fælde eller abscenser samt amau-
roser, dersom retinas kar rammes. Ved autopsi af ptt., som har frembudt disse
symptomer, findes sædvanligvis kun lette kar forandringer, hvorfor disse kar
kriser næppe er arteriosclerotisk betingede.
Blandt de lidelser, der almindeligvis er blevet antaget for at have deres
aarsag i en perifer vasodilatation, fylder de som
akrocyanose
og
perniose
be
nævnte talmæssigt mest. Som relativt benigne lidelser er det kun et faatal ptt.,
som søger lægehjælp herfor, og disse tilstande er da ogsaa i det hele taget
daarligt udforskede.
Erben fremkom i 1918 med nogle resultater af kapillærmikroskopi paa saa
danne ptt., og han havde hos flere fundet de subpapillære veneplexer dilaterede.
324