330 / 480
fald ved thromboangiitis helst maa være et forbud mod tobak. At den diabetiske
endarteriit kræver almindelig medicinsk-diætetisk behandling siger sig selv.
Medicamentelt anvendes i stor udstrækning de gængse kardilaterende midler
(nitriter, cholinderivater, theobrominpræp.) samt efter behov sedative og
morphicae.
Her maa derfor nævnes jontophoresebehandlingen, som jo er en local be
handling med visse af disse kardilaterende stoffer; en nærmere beskrivelse vil
senere følge.
Endvidere maa anføres vexelbade, kortbølgebehandling, universelle lysbade,
paraffinbade samt behandling med hurtigt skiftende over- og undertryk.
For fuldstændighedens skyld skal lige omtales Røntgen-behandling ved
polyglobuli.
Ved gennemgang af litteraturen vil man som et meget anvendt therapeuticum
finde jontophoresen.
Dette behandlingsmiddel har vi da ogsaa paa F. m. L. benyttet en del i de
senere aar. Der er, saavidt man har kunnet se af den tilgængelige litteratur,
ikke hidtil beskrevet nogen maalelig effect af denne behandlingsform; man har
alene ladet sig nøje med theoretiske betragtninger over de behandlingsmæssige
muligheder samt med det, at ptt. i mange tilfælde har følt en betydelig bedring
efter en serie behandlinger, hvilket, omend det forsvarer anvendelsen, dog ikke
er en helt tilfredsstillende therapeutisk basis.
Følgende undersøgelser er derfor gjort, dels for om muligt at registrere en
effect af jonthophoresen, dels for at se, om de a-v. anastomoser i sig selv kan
være lidende eller, om eventuelt lidelser i andre karomraader skulde kunne
influere paa disses funktion. Da man i Vanggaards forsøgsapparatur har faaet
et fortræffeligt middel til at bedømme de a-v. anastomosers funktion, har man
derfor benyttet et apparatur, der, med principielt uvæsentlige smaaændringer,
som vi har fundet praktiske i teknisk henseende, ganske svarer til Vanggaards.
De a-v. anastomoser er at betragte som en »kortslutning« mellem arterier
og vener umiddelbart foran haarkarsystemet (incl. arterioler) og for extremi-
teternes vedkommende anatomisk localiseret til volarsiden af fingre og tæer,
selve vola og planta samt dorsalsiden af yderphalanx.
De lidelser, som man saaledes vilde tænke især kunde influere paa de a-v.
anastomosers funktion, er derfor lidelser perifert for disse, altsaa i arterioler,
kapillærer og venoler. A f særlig interesse er derfor i. stadium af Mb. Raynaud,
men da ptt. her som saa ofte beklageligvis først søger læge, naar symptomerne
har varet nogen tid, er det kun lykkedes at finde 4 sikre tilfælde i den tid,
undersøgelsen har staaet paa.
Det følgende undersøgelsesmateriale er i det hele taget paa grund af uforud
sete forhindringer blevet mindre omfattende end ønskeligt, og maa derfor
326