326 / 480
hjertelidelse? diabetes? lues?
tidligere phlebitis. Perifere glandler?
kulde- eller varmefølelse (saavel pt.s angivelse som undersøgerens indtryk)
oedem
tobaksforbrug.
Saa omhyggelig man end gør sin anamnese og obj. undersøgelse, vil man dog
ofte vakle mellem 2 eller flere differentialdiagnoser, og ved gennemgangen af
litteraturen vil man da ogsaa hurtigt se, at ved saa godt som hver af disse syg
domme nævnes een eller flere af de andre som differentialdiagnose, men da blot
det at placere sygdomme nogenlunde præcis indenfor de større grupper kan
være af therapeutisk betydning, saaledes som det skal beskrives siden, kan det
maaske være tilladeligt kort at opridse hovedtrækkene i de mest almindelige af
disse sygdomme, uden at dette dog maa betragtes som noget forsøg paa et
slags lærebogskapitel.
Trophiske forandringer (herunder ogsaa af negle) bør lede tanken i retning
af gruppen 1: de obliterende karsygdomme.
Thromboangutis obliterans
er først beskrevet som sygdomsenhed af v. Wini-
warter (1879) under navnet endarteriitis obl., men efter at Buerger (1908)
beskrev et sygdomsbillede, som ingenlunde adskiller sig i noget væsentligt fra
Winiwarters sygdom, under navnet thromboangiitis obliterans, er dette navn
blevet det mest anvendte, om man da ikke ligefrem vil anvende nomenklaturen
Buerger-Winiwarters sygdom. Den kan optræde saavel i over- som i under-
extremiteterne enten samtidig eller dog hyppigst et af stederne (og da oftest
i underextremiteterne). Den begynder snigende med kuldefornemmelser, senere
smerter ved gang og kan, om d$n skrider helt frem, ende med permanente
smerter af ofte voldsom art. Huden frembyder i nogenlunde udtalte tilfælde
landkortagtige, røde zoner afvexlende med hvide, ischæmiske zoner særligt
svarende til plantæ. Eleveres extremiteten, bliver den bleg, undertiden cyanotisk.
Der optræder smaa ulcera med slet helingstendens, ofte ses smaagangræner,
som dog ikke breder sig voldsomt, og det er da heller ikke alene gangrænerne,
men lige saa meget de ofte ulidelige, til morphinisme disponerende smerter,
der betinger de — i hvertfald tidligere — ret hyppige høje amputationer.
Lidelsen ses ganske overvejende hos mænd under 50 aar, hvilket maa bruges
som differentialdiagnosticum overfor arteriosclerose. Endvidere viser x-foto
sjældent kalkaflejringer i de store kar, som staar i noget rimeligt forhold til
symptomerne.
Tidligere phlebiter er hyppige i anamnesen og kan maaske forklare, at
oedemer optræder og kan medindgaa blandt de factorer, hvorpaa man maa
bygge sin diagnose op.
322