FinsenInstitutet

327 / 480

Til yderligere adskillelse tjener de perifere arteriers rigiditet ved arterio-
sclerosen, hvilket svækker pulsamplituden, hvad sjældent er tilfældet ved
thromboangiiten.
Ved embolier ser man en pludselig indtræden af alle symptomer, meget hef­
tige smerter paa et localiseret parti, og da de næsten altid rammer ældre men­
nesker med hjertelidelser, skulde denne diagnose ikke volde større vanskelig­
heder.
Ved Mb. Raynaud er alderen nærmest som ved thromboangiiten, men den
aldeles overvejende forekomst hos kvinder er alene en stor hjælp, og endvidere
er kulde (vintersygdom) en saa dominerende udløsende factor, at man næsten
ikke kan forvexle diagnoserne her. Endelig er overextremiteterne hyppigst an­
grebet og localisationen typisk symmetrisk, hvilket bliver særlig slaaende ved
de ikke usædvanlige, men heldigvis oftest kun overfladiske gangræner af yder-
phalanx.
Som en overvejende arteriole-kapillærlidelse er pulsation af a. radialis sjæl­
dent paavirket.
Acute arteriiter ses især ved infection med hæmolytiske streptococer og led­
sages hyppigt af pludseligt optrædende petecchier.
Perhrteriitis nodosa er beskrevet 1866 af Kussmaul og Maier. Den er ret
sjælden, rammer smaa og mellemstore arterier (især adventitia) og ledsages
af langvarig feber, leucocytose og eosinophili. Perifere arteriiter ved diabetes
og lues forekommer, men kan næppe volde differentialdiagnostiske vanskelig­
heder.
Ved infectioner ses endvidere thromboser, som oftest i de store arterier.
Er udviklingen langsom, kan collateraler muligvis klare blodforsyningen til de
perifere afsnit, men ved rapid udvikling kan der opstaa gangræner, som dog
ved rekanalisering kan svinde.
Arterio-venøse fistler i de perifere kar skyldes oftest traumer (skudsaar) og
har som saadan overvejende chirurgisk interesse.
Smaa congenite a-v. fistler forekommer undertiden multiple, men giver i
reglen ikke gener.
Blandt de spastiske karsygdomme er Mb. Raynaud saa langt den vigtigste.
De væsentligste diagnostiske kriterier er nævnt foran som differentialdiagno-
sticum overfor thromboangiitis obl. Der maa dog yderligere nævnes, at man
saavel klinisk som physiologisk kan skelne mellem 3 stadier: 1. stadium, som
er betinget af arteriole og kapillærspasmer; her er huden bleg og kølig.
I 2. stadium og især i 3. faar man imidlertid en kapillærdilatation og hermed
rødlig-cyanotisk hudfarve.
Sclerodcrma forekommer saavel universelt som localt. Begyndelsen er sni­
gende — ligner Mb. Raynaud en del — men gaar dog som regel i løbet af et
21*
323