329 / 480
de tilførende arterioler kontraherede, hvorfor det egentlig er ukorrekt at nævne
en saadan tilstand blandt kardilatationer uden kommentarer, idet der maa skel
nes mellem denne form for akrocyanose og den som
erythrocyanose
beskrevne,
hvor den arterielle del af kapillærnettet er dilateret, thi selvom symptomerne
for pt. synes meget ens (kuldefølelse, misfarvning), er der en afgørende for
skel paa disse 2 tilstande, ligesom therapien er ganske forskellig, hvilket skal
blive nærmere belyst siden.
Erythromelalgien
er først beskrevet af Weir-Mitchell i 1872. Den viser sig
hyppigst hos mænd omkring 50 aar, kendetegnes ved heftige dobbeltsidige
brændende smerter i benene, særligt fødderne, som under anfald bliver livligt
røde og varme. Anfald udløses af varme, og hvis man lader pt. sidde paa en
sengekant med benene frit hængende; antagelig fordi huden herved udspiles
ved den øgede blodfylde, hvilket kan udløse anfald.
Polyglobulien
er som medicinsk sygdom velkendt og karakteristisk, og det
skal blot her nævnes, at den rødlig-cyanotiske »karsprængte« teint ifølge Brown
og Griffin antages at bero paa en dilatation af hudens kapillærnet, en secundær
forandring som følge af det store pres disse kar maa bære paa grund af blodets
store viscositet. Dette er dog kun acceptabelt for de dele af organismen, hvor
arterio-venøse anastomoser ikke findes.
De arterio-venøse anastomoser’s anatomiske forhold er beskrevet allerede i
slutningen af forrige aarhundrede, men er næppe tilfredsstillende kortlagt
endnu. De physiologiske forhold er først beskrevet i nyere tid blandt andet af
Vanggaard herhjemme. Ved locale dilatationer i de a-v. anastomoser (glomus-
tumores) kan der opstaa tilfælde af ret intense brændende smerter svarende til
netop de omraader, hvor a-v. anastomoser forefindes. Baade kulde og varme
kan udløse tilfælde, hvor man ligefrem kan iagttage blaa-sorte farvede pletter,
tydeligst under neglene. Da disse elementer er kraftigt enerverede, forstaar
man efter Vanggaards undersøgelser af de a-v. anastomosers funktioner meget
vel, at temperaturforandringer kan udløse disse smerteanfald.
B ehandlingsmethoder.
Behandlingen af perifere karlidelser er foruden den chirurgiske (sym-
pathectomi, ganglionectomi, embolectomi og amputation), som iøvrigt ikke skal
omtales nøjere her, en kombineret medicinsk-fysiurgisk. Diætetisk har man ikke
store muligheder udover et almindeligt skaanende regime, hvori indgaar det
erfaringsmæssige gavnlige raad at indskrænke tobaksforbruget, hvilket i hvert
325