324 / 480
Dette er ingenlunde underligt, for saa vidt som det at stille en rigtig diagnose
i de tidlige stadier af disse sygdomme er en ofte yderst vanskelig sag. Oftest
er symptomerne vage, ikke konstant tilstede, ret ens for flere af sygdommene,
og da det ydermere er en kendt sag, at just naar pt. søger læge, er symptomerne
ikke tilstede, maa man ofte bygge sin umiddelbare diagnose paa pt.s mere eller
mindre gode beskrivelse af lidelsen, og end ikke i hospitalskartothekerne over
særdeles velundersøgte ptt. kan man heller undgaa den triste diagnose akro-
cyanose og perniose eller talrige obs. f. ?.
Naar man staar overfor denne almene diagnostiske usikkerhed, skyldes det vel
især det, at disse sygdomme for en stor del og i hvertfald i initialstadierne of
test er godartede i deres forløb. Man ser paa de stationære afdelinger, hvor
undervisningen for størstedelen foregaar, kun de svære tilfælde i deres fulde flor.
De vage begyndelsessymptomer møder kun den praktiserende læge eller poli-
kliniklægen, og man maa vel da med skam bekende, at med det forhold, der her
er mellem antallet af læger og antallet af ptt., da bliver det atter de mere seriøse
tilfælde, der kommer til at kræve den største indsats.
Da vi til behandling af lidelser i de perifere kar her paa F. m. L. blandt andet
anvender jontophorese, har man ment, at det kunde have interesse at frem
komme med en meddelelse herom, vore kliniske undersøgelser og overvejelser,
og resultatet af en række experimentelle undersøgelser; men først maa lige
anføres et par ganske korte facta og kliniske og theoretiske betragtninger om
de perifere karsygdomme i almindelighed og om det nærværende undersøgelses
materiale i særdeleshed, idet man dog ser bort fra de tilstande, der almindeligvis
anses for rent kirurgiske (gangræn, varicer, uleera o. s. v.).
De perifere karsygdomme kan inddeles paa flere maader, og inddelinger har
maaske for saa vidt mindre interesse i praxis, men til grundlag for de betragt
ninger, som i nærværende undersøgelsesrække er anført, kan det være nyttigt at
holde sig til et vist skema, og jeg har fundet den af Kramer givne inddeling
mest hensigtsmæssig.
Kramer deler i to store hovedgrupper:
1)
obliterende
karlidelser (væsentlig som følge af pathologiske forandringer
i selve karvæggen).
2) lidelser som følge af
toniske forstyrrelser
(spasmer og dilatationer).
Gruppen 1) omfatter de forskellige arteriiter:
a) acute:
thromboarteriitis
som følge af infectiøse tilstande.
b) subacute:
thromboangiitis obl. (protaherede lettere tilfælde)
luetisk arteriitis
320