341 / 480
teren, at 18 tilsyneladende har haft Nytte af Behandlingen, men fremhæver,
at det er vanskeligt at bedømme Resultatet ved en saa vekslende Sygdom. For
fatteren resumerer derhen, at Røntgenterapien ved Episcleritis synes at være
af god Virkning, men at man ved de egentlige Selero-keratiter ikke maa vente
sig for meget af Behandlingen, men at Røntgenbehandlinger muligvis kan være
et Hjælpemiddel i Behandlingen, som kan forkorte Sygdommen — særlig ved
de friske Tilfælde med acut Præg — og uden særlige Komplikationer, samt at
Røntgenbehandlinger efter alt at dømme ikke har nogen Indflydelse paa Re
cidivhyppigheden.
Bedømmelse af Resultatet af en Behandlings Virkning er altid vanskelig.
Særlig vanskeligt er det, naar det som her drejer sig om en Sygdom, der er
karakteriseret ved sit overordentlig vekslende Forløb med Bedringer og For-
værrelser og med en udpræget Tendens til Recidiver. — Almindeligvis kan
man jo nok skønne om Behandlingens Virkning. — Hvis f. Eks. et Tilfælde,
der i lang Tid har været refraktært overfor alm. Behandling efter Røntgen
behandlingen umiddelbart bedres kendeligt, vil man skønne, at der har været
god Virkning af Behandlingen. Men det bliver dog et Skøn. I de ovenfor ci
terede Arbejder synes Behandlingens Resultater at være rubricerede efter et
saadant Skøn. — Ogsaa paa Finseninstitutet havde vi, efter at have behandlet
en Del Tilfælde af Scleritis med Røntgen, det Indtryk, at Resultatet af Be
handlingen i mange Tilfælde var slaaende godt. Men for at faa sikrere Holde
punkter for Behandlingens Overlegenhed overfor anden Behandling, maa man
sammenligne det med et Kontrolmateriale af samme Beskaffenhed, men hvor
Behandlingen har været en anden end Røntgenbehandling. Endelig maa saavel
eget Materiale som Kontrolmaterialet være efterundersøgt — for at man kan
faa Oplysninger om mulige Recidiver. — Nu er Scleritis ikke nogen hyppig
Sygdom her i Danmark, saa noget stort Materiale er vanskeligt at skaffe. Det
egne røntgenbehandlede Materiale bestaar da ogsaa kun af 43 Tilfælde. Tilfæl-
dene er ikke udvalgt paa anden Maade, end at alle blot nogenlunde langvarige
og alvorlige Tilfælde er medtaget. W. R. var i alle medtagne Tilfælde -K I de
allerfleste Tilfælde har Pt. været behandlet ambulant, og i mange Tilfælde er
de henvist af Kolleger til Røntgenbehandling, efter at alm. Behandling i læn
gere Tid har svigtet. Materialet er efterundersøgt paa den Maade, at Pt. er
kaldt ind til Efterundersøgelse eller, hvor dette ikke har været muligt, skriftligt
har givet Oplysninger om der har været Recidiver siden Behandlingen, om
senere Behandling 0 .
1
. Paa denne Maade lykkedes det at faa efterundersøgt de
41 af de 43 Tilfælde.
Finseninstitutet. 22
337