346 / 480
En lignende sjælden Optræden fremgaar af
A hiboms
Monografi over Spyt-
kirteltumorerne (1935), hvor kun et af 254 Tilfælde var lokaliseret til Næse
svælget.
Ringertz
har i sin Dissertation (1938) over Svulster i Cavum nasi
og paranasale sinus samlet 37 Tilfælde af Spytkirteltyper, hvoraf kun et fandtes
i Næsesvælget. A f
Therkelsens
78 Spytkirteltumorer (1934) fandtes ingen i
Næsesvælget.
Det kliniske Billede som maligne Næsesvælgtumores af Spytkirteltype frem-
byder adskiller sig ikke paa væsentlige Punkter fra de øvrige Svulsttypers
Symptomatologi. Man vil saaledes møde Symptomer fremkaldt af selve Primær
tumors Vækst, dels exophytisk i Næsesvælget og dels gennem Propagationen ud
i Naboregionerne (Fossa infratemporalis og Fossa retromandibularis’ dybe Del),
hvor ogsaa Parotisregionen kan medinddrages. Invaderes Basis cranii frem
kommer Trigeminusneuralgi, Abducensparese og andre Øjensymptomer.
En vigtig Del af Symptomatologien skyldes regionære uni- eller bilaterale
Metastaser til Lymfeknuder paa Halsen og her fortrinsvis den øvre profunde
Gruppe bag Angulus mandibulae ved Processus mastoideus profundt for Mus-
culus sterno- cleido-mastoideus. Ved et særligt Forløb af Lymfen, kan denne
komme primært til Lymfeknuderne i Glandula parotis og her give Anledning
til en Tumordannelse simulerende primær Parotistumor.
Naar Næsesvælgtumors exophytiske Vækst i Næsesvælgrummet har naaet
et vist Omfang, optræder Lokalsymptomer som Nasalstenose, Sekretion og
Epistaxis. Udgaar Primærtumor fra Regionen omkring Tuba Eustachii’s pha-
ryngeale Munding fremkommer Tubaocclusion (Tinnitus, Klapfornemmelse)
og evt. Otitissymptomer.
Naar de her summarisk omtalte Symptomer optræder i vekslende Kombina
tionsformer og Grader, forstaas det, at Symptomatologien kan endog være meget
polymorf. Symptomer, som ved en primær Parotistumor kan fremkomme dels
gennem lymfogene Metastaser og dels ved selve Primærtumors Udbredning
til Parotis.
At man histopatologisk møder de samme Svulsttyper ved primære Parotistu-
mores og ved Næsesvælgtumores kan yderligere komplicere Diagnostikken ved
Prøveexcisioner fra tilsyneladende primære Parotistumores.
Om Parotistumorernes Klinik og Histopatologi.
Ogsaa dette Emne kan omtales ganske summarisk, da der fra de seneste
Aar foreligger omfattende skandinaviske Arbejder, dels de to værdifulde Disser-
tationer omfattende Radiumhemmets Tilfælde (
Ahibom
1935 og
Ringertz
1938)
og dels
Therkelsens
prisbelønnede histopatologiske Arbejde (1934).
Parotistumorerne er — ligesom Næsesvælgtumorerne — sjældne Tumorfor
342