15 Maaneder senere fremkommer h.sidig Trigeminusneuralgi, Masticatoriusparese og total
Oculomotoriusparese samt Nasalstenose og Hypacusis. I Næsesvælget findes nu en flad
submucøs
1
umor i Loft og Bagvæg. Ingen Glandler paa Halsen. Biopsi desværre undladt.
X.-foto
af Basis cranii viser ingen ossøs Destruction.
En kraftig Røntgenbehandling (7300 r. i 30 Dage) mod Næsesvælgtumor gør næsten
Patienten symptomfri, men 4 Maaneder efter dør Patienten i massiv intracraniel Tumor
invasion. Der var Fjernmetastaser til Nyrerne. (Autopsi).
Epicrise:
Retikelcellesarcom i Næsesvælget hos 48 aarig Kvinde med paa-
faklende langt lokalt stumt Forløb. Begyndt med Glandeltumor i højre Parotis,
der opfattes som en primær Tumor og extirperes. Et omgaaende Recidiv
svinder for Røntgenbehandling. De følgende 4 Aar røntgenbehandles Glandel-
tumorer i 1) venstre Parotis 2) Regio supraclavicularis og 3) Axillen. Først
4
y3
Aar efter Symptomernes Begyndelse optræder lokale Næsesvælgsymptomer
samt Indvækst i Basis cranii. Primærtumor findes og straalebehandles, men
der er kun kortvarig, ufuldstændig Symptomfrihed. Exitus i massiv intra
craniel Tumorinvasion med Fjernmetastasering 4V2 Aar efter Symptomernes
Fremkomst.
Diskussion.
Begge de her refererede Tilfælde af maligne Næsesvælgtumores er karak
teristiske for det særdeles polymorfe og vildledende Sygdomsbillede, som disse
Tumorformer frembringer. I begge herværende Tilfælde debuterede den lokalt
»stumme« Næsesvælgtumor med Glandelmetastaser til Parotisregionen, der op
fattedes som en primær Parotistumor og extirperedes. I Tilfælde 1 var Fejl
tydningen saa meget mere nærliggende, som Mikroskopien viste Blandings-
tumor af Spytkirteltype. Disse ret sjældne Tumores har netop Prædilektions-
sted i Glandula Parotis, men kan ogsaa optræde andre Steder, blandt andet i
Næsesvælget, selv om de er usædvanlig sjældne her.
For Tilfælde 2’s Vedkommende kunde Mikroskopien af den exstirperede
Parotistumor (Retikelcellesarcom) vække Mistanke om en secundær Parotis
tumor, idet saadanne Retikelcellesarcomer ikke er iagttaget i Parotis
(Ahlbom
,
Therkelsen).
At dette Tilfælde maaske kunde opfattes som systematiseret Ud-
bredning af Retikelcellesarcom bør ventileres, men den intracranielle Invasion
og hele det kliniske Forløb tyder dog afgjort paa primær Nasopharynxtumor.
Mens Diagnosen Næsesvælgtumor i Tilfælde 1 blev stillet ca. 2 Aar efter
Symptomernes Fremkomst, kom der til at gaa ca. 4 Aar i Tilfælde 2. Disse
Tidsrum ligger noget over, hvad man sædvanlig møder ved Næsesvælgtumo-
rerne, men forklares af de lokale diminutive Symptomer. Dette var navnlig
paafaldende i Tilfælde 2, hvor Primærtumor trods flittig Eftersøgning først
paavistes sent i Forløbet, idet Tumor hørte til den ret sjældne flade, submu-
cøse, krybende Type, der har Tilbøjelighed til Invasion i Basis cranii. Netop
345




