FinsenInstitutet

materiale til Sammenligning med Morbiditetsmaterialet, der paa den Maade

repræsenterede et Udsnit af de »forsnuede« københavnske Børn.

Undersøgelserne faldt naturligt i 3 Grupper.

1) En anamnestisk skematisk Udspørgen og Undersøgelse med Henblik paa

Symptomerne paa Bihulelidelser og andre Sygdomme, som man mente kunde

have Relation til en Bihulelidelse.

2) Undersøgelse paa Finsensinstitutets oto-laryngologiske Afdeling af samme

Specialist*).

3) Systematisk Røntgenundersøgelse af Næsens Bihuler. Resultatet af denne

Undersøgelse blev sat som det afgørende Kriterium for Diagnosen »Sinuitis«.

ad 1) Man udspurgte først og fremmest om de direkte Symptomer paa Bi

hulelidelse, nemlig Tilbøjeligheden til Snue, Hoste, Hovedpine, Træghed samt

Ømhed eller Smerter af Kæbehulerne. Desværre blev man først senere under

Undersøgelserne klar over Nasalstenosens Betydning som et overordentligt

vigtigt Symptom paa Sinuitis, hvorfor Nasalstenose ikke er registreret. End

videre undersøgte man, om følgende Sygdomme havde Relation til Sinuitis:

Tonsillitis acuta, Otitis media og Bronchitis. Da man ogsaa ønskede at under

søge, om Allergi spillede en Rolle som disponerende Aarsag til Sinuitis, regi

strerede man, om Barnet havde haft eller led af Asthma bronchiale, allergisk

Eczem, Urticaria eller Strofolus. Man var derimod ikke den Gang klar over,

at Rhinitis vasomotorica spillede nogen Rolle for Opstaaelsen af Sinuitis, hvor

for Rhinitis vasomotorica ikke blev registreret.

Som eventuelle disponerende Aarsager til Sinuitis blev ante tempus natus,

Rachitis og Tetani opført paa Spørgeskemaet.

ad 2) Ved den systematiske oto-laryngologiske Undersøgelse registreredes:

Tegn til Rhinorrhoe (Pus i cavum nasi, Pus fra Rhinopharynx, Skorper eller

Eczem i Vestibulum.) Endvidere blev Tonsilitis hypertrofica, Vegetationes

adenoides (Digitalexploration) samt Otitis media registreret.

Hovedvægten af Undersøgelserne hvilede dog paa Røntgenundersøgelsen,

der maa anses for den vigtigste af de hidtil brugte Metoder til at diagnosticere

Sinuitis. Transilluminationen er ikke brugelig hos Børn. En Kæbehulepunctur

kan ogsaa svigte, idet Sekretet ofte er saa sejgt, at det ikke lader sig udtømme.

Endelig kan Kanylen blive fanget af de eventuelt fortykkede Slimhinder i

Antrum, som derimod registreres ved Røntgenundersøgelsen.

ad 3) Da det ved Røntgenundersøgelsen udelukkende har drejet sig om at

paavise Betændelsesforandringer i Kæbehulerne, Sibenscellerne og Pandehu-

*) Daværende Reservelæge Dr. med. J. Falbe-Hansen, hvem vi herved takker for Sam

arbejdet. Det er os ligeledes en Glæde at takke Overlæge O. Strandberg for den Interesse,

han har vist Arbejdet.

351