FinsenInstitutet

S. D. Birdsall

(1939) har undersøgt de kliniske Symptomer hos 80 Børn

i Alderen 2— 13 Aar (se Tabel I) og finder, at Nasalstenosen er det hyppigste

Symptom. Kun i 1 af 39 Tilfælde var de adenoide Vegetationer Aarsag til

Nasalstenosen. Tonsillectomi var uden Virkning paa 33 af Børnene, hos hvilke

Symptomerne holdt sig gennemsnitlig 2V2 Aar.

Birdsall

mener som

Crooks,

Sinuitis er en hyppig Lidelse hos Børn og kan ventes i alle Tilfælde med

Nasalstenose, hyppig Forkølelse og Hoste.

E. C. Mitchell

(1939) studser ligesom

Kerley

over, at Emnet Sinuitis ikke

findes i nogen pædiatrisk Haandbog, og at man først er begyndt at beskæf

tige sig med denne Lidelse hos Børn for faa Aar siden.

Mitchell

mener,

at Arvelighed spiller en Rolle for Sinuitens Opstaaen, og at Faktorer, der kan

influere paa Bihulernes Vækst, f. Eks. Vitaminer, den interne Sekretion kan

virke disponerende, Livsvaner og Omgivelser (Milieu) spiller efter hans Me

ning en betydelig Rolle, idet Børn fra bedrestillede Hjem fortrinsvis faar

Sinuitis, idet de bliver skærmet for mange Infektioner og saaledes ikke kan

oparbejde den Immunitet, som de fattige Børn erhverver sig paa Grund af deres

talrige Infektioner.

Mitchell

finder, at Sinuitis er hyppigst forekommende i Januar, Februar og

Marts og mener, at det skyldes, at Solen er svagest i disse Maaneder og Barnets

Modstandskraft dermed mindst.

Mitchell

, der har beskæftiget sig med Forholdet

Sinuitis — Adenotonsillotomi hos Børn, mener ligesom

Crooks,

at en Sinuitis

ikke bedres eller helbredes ved Fjernelsen af adenoide Vegetationer eller Ton

siller. Han hævder endog, at man kan fremkalde Sinuitis ved Adeno-tonsillo-

tomi og anfører, at af et Materiale paa 145 Børn med Sinuitis var de 106 tid

ligere blevet adeno-tonsillotomeret.

Den hyppige Tilbagevenden af Sinuitis hos Børn, som har mistet deres Ton

siller, er efter hans Opfattelse en Indikator for, at Tonsilvævets Fjernelse

tidligt i Livet prædisponerer til Sinuitis.

Douglas Guthrie

(1940) har undersøgt Næsens Bihuler hos Børn paa Grund

af det hyppigt negative Resultat af Adenotonsillotomien. Han finder, at adenoide

Vegetationer ikke er den eneste Aarsag til persisterende Næseflod, og at Adeno-

tomi endog sommetider forværrer Symptomerne, der skyldes en Sinuitis.

Guthrie

finder, at Sekretionen fra Bihulerne hyppigst er postnasal, og at en Sinuitis

derfor hyppigst er Aarsag til Bronchitis.

Som omtalt i Indledningen drejede vort Arbejde sig om en systematisk

Undersøgelse af Hovedparten af det til »Lysambulatoriet for Børn« henviste

nye Patientmateriale, nemlig 500 af de i 1938 henviste 683 Børn.

Ved systematisk at undersøge Børnene, ligegyldigt om de frembød Symp

tomer paa Sinuitis, fik man ved en saadan Undersøgelse et stort Kontrol

350