I
ldaarige Christian den Fjerde blev angreben af
Sygdommen.
Han havde den som næsten Alle, til hvem
den kom, i høi Grad; i ni Uger var han fængslet
til Sygeleiet.1) Stor blev Bestyrtelsen og Frygten
over hele Landet, da Efterretningen om hans Syg
dom kom ud. Man var efterhaanden bleven vant
til at betragte ham som noget Fast og Givet,
Aaret 1597, da han efter Bestemmelsen skulde
overtage Regjeringen og gjøre Ende paa den urolige
Formyndertid, stod for den almindelige Bevidst
hed som et sikkert Fremtidspunkt, hvorefter man
anstillede sine Beregninger, og hvortil man knyt
tede de lyseste Forhaabninger. Men hvis nu dette
Tidspunkt aldrig skulde indtræffe. Hvis han al
drig skulde blive Konge, men døe som Barn, døe
nu. Hvad vilde Følgerne blive? Det var lutter
mørke Udsigter: Begynde forfra med en Formyn-
derregjering, med et Barn, som endda først skulde
vælges til Tronfølger. Og hvo indestod for, at
man blev enige om Valget, der var jo to yngre
Brødre at vælge imellem. Sæt Rigsraaderne vare
umættelige i deres Fordringer, og den yngste Prinds
309
') Siange: Christian den Fjerdes Historie. I, 62.