Previous Page  42 / 99 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 42 / 99 Next Page
Page Background

Alle Mænd var udkommanderet, bevæbnede med Rifler og forskansede bag

Sandsække. Engelske og franske Marinesoldater med Maskingeværer besatte

Broerne, der fra Byen fører til Shameen. Ildkampen varede en Times Tid, og

det lykkedes ikke de kinesiske Tropper at trænge ind paa Koncessionen, men

der havde desværre været et meget stort Mandefald paa den kinesiske Side.

Min Lejlighed, der vendte ind mod Kineserbyen, blev ramt af over 200 Rif­

felskud, og der var ikke een hel Rude, men ellers var der ingen større Skade

sket.

Det er ikke Meningen her at gøre Rede for alt, hvad der hændte. Jeg skal

kun nævne, at vi var isolerede paa Shameen i et Par Maaneder og maatte

klare for os selv med de sparsomme Levnedsmiddelforsyninger, der blev

smuglet ind om Natten. Alle Kinesere havde forladt Koncessionen, saa vi

havde hverken Tjenestefolk eller Kontorpersonale, og til vor daglige Ger­

ning hørte Pasning af Vandværk, Isværk, Dag- og Natrenovation, Politi- og

Vagttjeneste, Vask og Madlavning. Stemningen i Byen blev efter et Par Maa-

neders Forløb dog saadan, at vi atter forsigtigt turde vove os derind.

Det var under disse Uroligheder, at vor Fabrik i Canton blev bygget!

De første Arbejdsaar var uhyre interessante. Jeg kom til at arbejde med en

Stab af Funktionærer og Arbejdere, der adskilte sig fuldkommen fra alt, hvad

jeg tidligere havde kendt. I en Periode paa ca. et Aar efter disse Begivenheder

havde vi en ren kommunistisk Regering i Canton, og til mit daglige Arbejde

hørte Forhandlinger med Soldater- og Arbejderraad. Men alt gled, selv om

det var besværligt, og vi havde den Tilfredsstillelse, at vor Virksomhed

var den eneste udenlandske, som igennem dette vanskelige Tidsrum blev

holdt i Gang.

Der fulgte nu en Række fredelige Aar, hvor vort Firma havde en meget stor

Fremgang, navnlig i Sydkina. Ledelsen af Shanghai Kontoret var i Mellem­

tiden ogsaa blevet overdraget mig. Da Hovedkontoret i København samt

vore Fabrikker andre Steder i Verden ogsaa havde undergaaet en meget be­

tydelig Udvikling, blev der stillet store Krav til os med Henblik paa at frem­

skaffe tilstrækkelig store Kvantiteter Fjer, for at de hjemlige Virksomheder

ikke skulde mangle Raavarer. Hele Tiden skulde der udvides, findes nye For­

bindelser, ansættes kinesiske Opkøbere, og Fabrikken i Canton, som i Mellem­

44