44 / 99
det var udelukket i Stilhed at foretage
større Køb, og vi saa uvægerligt Priserne
stige, saa snart vi søgte at fremskaffe
store Kvantiteter.
Ming-po repræsenterede det gamle Kina.
Hans
Ord kunde man stole paa, og var
der noget Vrøvl med Leverancen fra en
af hans Købmænd, saa ordnede han Sa
gen med det samme. De fulgte ham
blindt, enten han bestemte, at Prisen
skulde reduceres, eller at Varepartiet
skulde ombyttes, hvis Leverancen ikke var kontraktmæssig. Han stod ufor-
staaende over for den nye Tid og alle de nye Ideer, som Revolutionen havde
bragt til Kina. Han havde gaaet med Pisk det meste af sit Liv og kun lige de
sidste Aaringer ladet den afklippe for ikke at virke paafaldende.
Ming-po døde af Svækkelse et Par Aar efter, jeg kom til Canton.
For ham var det sikkert det bedste, da vi allerede paa det Tidspunkt var ved
at gaa bort fra de gamle Opkøbsmetoder og slaa ind paa nye Veje, der ganske
revolutionerede Sydkinas Fjerforretning. Jeg blev kaldt til hans Dødsleje, da
han paa Grund af Borgerkrigen, der netop paa det Tidspunkt udkæmpedes i
Sydkina, ønskede nogle Værdisager opbevaret i Sikkerhed hos os i den en
gelske Koncession, for at vi saa paa et senere Tidspunkt skulde udlevere dem
til hans Kone og Børn. Da jeg ved denne Lejlighed første og eneste Gang
kom til hans Bopæl, forbavsedes jeg over, hvor fattigt det hele saa ud. Jeg
havde ikke tænkt mig, at denne Mand, der faktisk gjorde store Forretninger,
levede under Forhold, som vi i Danmark vilde have kaldt Fattigdom.
Ved Gennemførelsen af nye Metoder for Opkøbet af Fjer i Canton og Syd
kina Omraadet fik jeg en uvurderlig Støtte af en kinesisk Kontorist paa vort
Kontor. Han var blevet antaget som office-boy, men allerede flere Aar før
jeg kom til Canton, var han avanceret til Assistent. Jeg lagde straks Mærke
til ham. Han var lille og spinkel, havde meget smukke, smalle Hænder og
usædvanligt intelligente, levende brune Øjne. Skønt han var en af de yngste
paa Kontoret, var det paafaldende, at han ikke alene var nøje inde i det Ar-
46