47 / 99
en Dag uventet aflagde en lille Fjerkøbmand et Besøg og i hans Gaard fandt
flere Kulier beskæftiget med at skære Reb i smaa Stumper. Ah Yim var med
mig, og da han paa min Opfordring spurgte Kulierne, hvad dette skulde
bruges til, svarede de grinende: »Til at blande i Fjer«.
Fjerkøbmanden var mindre fornøjet!
Navnlig i mine første Aar i Kina følte jeg mig meget ilde berørt ved at iagt
tage de daarlige Forhold, de fleste Kinesere levede under. Senere sløvedes
mine Følelser, og jeg kom til at anse det for en Selvfølgelighed paa Baggrund
af, at det for den enkelte var saa ganske haabløst at udrette noget, hvad jeg
selv fik Bevis for. Det var navnlig de uhygiejniske Forhold, der var den
kinesiske Arbejder beskaaren, der var forfærdende. Det forekom mig op
rørende at se Kulikvinder sidde paa Gulvet i store Dynger snavsede Raafjer
og frasortere Vinge- og Halefjerene, et støvet og i højeste Grad uhygiejnisk
Arbejde. Kvinderne havde Børn i alle Aldre til Hjælp, og paa Ryggen bar
de Babyer ofte kun faa Dage gamle, hvis Øjne og Mund var fulde af Støv.
Intet Under, at Børnedødeligheden var stor.
Da vi fik bygget vor Canton Fabrik og selv begyndte at forrense og sortere
Fjerene, blev dette for en stor Del gjort paa Maskiner og under Forhold, der
var langt bedre end i de kinesiske Lagerrum. Desuden betalte vi altid Løn
ninger, der laa paa over det dobbelte af, hvad Kineserne bød deres Arbejdere,
saa i det store og hele var vore Arbejderes Kaar gode, set paa Baggrund af
Kina Forhold.
Hvad der imidlertid særlig virkede stødende paa mig og direkte angik vor
Virksomhed, var, at vore Kulikvinder, naar de ventede et Barn, arbejdede
paa Fabrikken indtil Dagen før Fødslen - og genoptog Arbejdet en eller to
Dage efter med det nyfødte Barn paa Ryggen. Det forekom mig saa umenne
skeligt, at jeg, selv om jeg vidste, at det er meget vanskeligt at indføre Re
former i Kina, og selv om Ah Yim raadede mig til ikke at indlade mig paa
et Forsøg, dog syntes, at det maatte gøres,. Jeg indførte derfor den Regel, at
en Kulikvinde, der arbejdede hos os og ventede et Barn, skulde have fri en
Uge før og to Uger efter Fødslen, dog saaledes at hun i dette Tidsrum stadig
oppebar den lave Løn, som disse Mennesker kunde indtjene. Det gik imid
lertid slet ikke, og det var desværre en nærmest tragikomisk Afslutning, der
49